Der er blevet buhet og kastet urin efter hans forgængere, men intet ondt ser ud til at ramme Pogacar – endnu
På rekordtid har Tadej Pogacar opnået en status, der får ham til at minde om en af de største cykellegender. Nu er spørgsmålet, om nogen kan forhindre sloveneren i at gøre Tour de France til en ensformig forestilling.
Det har været et paradoks for flere af Tour de France-vinderne.
Chris Froome fik kastet urin efter sig. Miguel Indurain blev kaldt kedelig. Lance Armstrong var dømt som en snyder, længe inden det åbenbarede sig, at skeptikerne havde ret. Selv den franske mester Jacques Anquetil oplevede at blive buhet af.
Imens blev der heppet på Nairo Quintana, Claudio Chiappucci, Ivan Basso og Raymond Poulidor, når outsiderne forsøgte at udfordre den herskende orden.
I cykelverden bliver den største sympati sjældent vendt mod de mest suveræne ryttere. I stedet opstår indvendingerne.
Er der ikke noget mistænkeligt ved præstationen? Spolerer det spændingen?