Giro-vinder følger i legendariske fodspor efter møgår

Som den første australier nogensinde kunne Jai Hindley søndag lade sig hylde som vinder af det prestigefyldte etapeløb Giro d’Italia.

Nævner man navnet Cadel Evans i Australien, vil det formentlig ringe en klokke hos de fleste, men Hindley har indtil nu været et mere ubeskrevet blad.

Og måske ikke helt uden grund.

Ser man bort fra en flot præstation i den italienske grand tour for to år siden, har cykelentusiaster ikke set meget til den 26-årige rytter fra Perth på den største scene.

I 2020 førte han Giro d’Italia med mindre end et sekund ned til den senere vinder, Tao Geoghegan Hart fra Storbritannien.

På den afsluttende enkeltstart gik det galt, og han tabte den lyserøde trøje eftertrykkeligt. Men sådan gik det ikke i år.

Hindley havde knap halvandet minut ned til Richard Carapaz og var på enkeltstarten kun få sekunder ringere end ecuadorianeren, der måtte nøjes med andenpladsen.

Hindley og Tour de France-vinderen Evans er de eneste australiere, der har stået øverst på podiet i et af verdens tre største etapeløb.

- Det er helt utroligt. Jeg er meget stolt over at være australier og glad for at tage titlen med hjem, siger han i sit vinderinterview.

Der var store forventninger til den dygtige klatrer, efter at han lidt ud af det blå leverede en toppræstation i Giroen, men den efterfølgende sæson levede op til klichéen om den svære toer.

Sygdom spolerede hans Giro d’Italia, og han endte med at trække sig efter 13 etaper. Hele sæsonen gik uden en eneste Hindley-sejr, og han har siden fortalt, at han havde brug for at vise over for sig selv, at der ikke var tale om en enlig svale.

Det beviste han for sig selv og alle andre de tre forgangne uger.

Efter at have været en del af favoritgruppen hele vejen igennem satte han lørdag Carapaz til vægs på den sidste bjergetape og skrev sig ind i historiebøgerne.

Sidste punktum satte han søndag, hvor han blev nummer 15.

- Det er en smuk følelse. Der er mange følelser i dag. Jeg havde i baghovedet, hvad der skete i 2020, og det ville jeg ikke lade ske igen for at være ærlig. At tage sejren er helt fantastisk.

- Jeg fik opdateringer, og jeg havde en god fornemmelse på cyklen. Jeg følte ikke, at jeg skulle kæmpe med det. Jeg havde det rigtig godt. Jeg fik tiderne, og jeg vidste, at det var en god tidskørsel. I sidste ende ville jeg tage nedkørslen ret forsigtigt, og så gav jeg alt frem mod målstregen, siger han.