Belgier slog 41-årige Valverde på drabelig klassikerstigning

Efter intenst ræs op ad Mur de Huy kørte Dylan Teuns først over stregen i Flèche Wallonne.

Som altid var det hektisk og intenst, og til sidst var Dylan Teuns (Bahrain Victorious) den stærkeste på den eksplosive stigning Mur de Huy.

Dermed vandt belgieren på hjemmebane den prestigefyldte Ardenner-klassiker Fléche Wallonne.

Han snuppede sejren lige for næsen af 41-årige Alejandro Valverde (Movistar), der tidligere i karrieren har vundet løbet fem gange. Onsdagens podieplads var spanierens niende af slagsen i det belgiske løb.

Den dobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar (UAE) var en af de største favoritter, men han havde ganske enkelt ikke benene og måtte give fortabt et par hundrede meter før mål.

Verdensmester Julian Alaphilippe (Quick-Step) måtte nøjes med en fjerdeplads.

Søren Kragh Andersen (DSM) har Ardenner-klassikerne som sit store sæsonmål, og han stak af på løbets næstsidste stigning, Côte de Cherave.

Han fik Mauri Vansevenant (Quick-Step) i hjulet, og han ville ikke være med til at føre, fordi hans kaptajner, Julian Alaphilippe og Remco Evenepoel, sad i feltet.

Danskeren holdt sig dog i front, indtil der var 900 meter tilbage af løbet.

Mattias Skjelmose (Trek) blev med en 18.-plads løbets bedste dansker.

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) var inden løbet at betragte som det bedste danske bud på en sejr, men han havde en særdeles dårlig dag og blev sat af feltet med 37 kilometer til mål, inden han stod helt af cyklen.

Der var mange danskere på startstregen onsdag, og to af dem gjorde sig gældende fra løbets begyndelse.

Morten Hulgaard (Uno-X) og Christopher Juul-Jensen (BikeExchange) tog fra de første kilometer på togt med seks andre ryttere.

Sammen fik de nogle minutters forspring, inden feltet med omtrent 90 kilometer til mål begyndte at skrue tempoet op.

Den højere fart blottede især én af løbets forhåndsfavoritter. Thomas Pidcock (Ineos) hang pludselig med en vis legemsdel i vandskorpen i bagenden af feltet. Den unge brite har døjet med sygdom i løbet af foråret.

Da feltet for første gang ud af tre kørte over den skrappe stigning Mur de Huy, blev han sat.

Det samme gjorde udbruddets to danskere, Hulgaard og Juul-Jensen, da rytterne med godt 50 kilometer til mål kørte ind på stigningen Côte d’Ereffe.

Med 37 kilometer til mål var det også slut for den største danske favorit, Jonas Vingegaard. Jumbo-Visma-rytteren havde dagen igennem set mærket ud og strakte våben inden den helt store finale.

De sidste udbrydere blev slugt af feltet med ni kilometer til mål, og så blev placeringskampen sat ind. Tempoet var hæsblæsende højt, og der blev delt albuer ud for at få en optimal position inden Mur de Huy.

Søren Kragh Andersen forsøgte at spolere festen for favoritterne, men kunne ikke holde hjem.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.