Cort kæmper for at vride det sidste ud af Vuelta-formen

Magnus Cort har været i topform i flere måneder, men han satser på, at benene holder til søndagens VM-løb.

Artiklens øverste billede
Magnus Cort vandt tre etaper og noterede sig for flere topplaceringer i Vuelta a España. På søndag bliver han et af de stærkeste danske kort ved VM. Arkivfoto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Med forrygende kørsel og tre etapesejre i Vuelta a España bragte Magnus Cort sig i spil til en hovedrolle på det danske VM-hold, der søndag jagter en VM-titel i landevejsløbet i Flandern.

Men den 28-årige bornholmer har været på en vanskelig mission for at ankomme til VM i bedst mulig forfatning. Den topform, han har været i siden Tour de France i juli, kører formentlig på de allersidste dampe.

- Det er en svær balancegang. Jeg hæfter mig dog ved, at når jeg tidligere har kørt godt ved VM, har jeg kørt Vuelta a España inden.

- Men man bliver selvfølgelig nødt til restituere. Det er nemt at overtræne. Det er noget andet, end når man har en lang træningsperiode, for der ved man, hvordan man bygger op, siger Magnus Cort.

Den lille usikkerhed er dog hverken gået ud over hans humør eller tro på egne evner.

Selvtilliden hos en af dansk cyklings mest vindende ryttere er tæt på at ramme loftet forud for VM.

- Jeg tror, det er den bedste udgave af mig, der nogensinde har været. Det er ikke altid, at god form udmønter sig i gode resultater. Men i Vueltaen spillede det hele. Både heldet og benene var med mig.

- Der kommer en ekstra selvtillid oven på sådan noget. Når det går godt, får man den tro på, at man bare skal blive ved med at køre, fordi det også gør ondt på de andre, siger Magnus Cort.

Han har holdt løbspause, siden Vueltaen sluttede for tre uger siden. Derfor passede det ham godt lige at teste bentøjet i den blandede VM-holdstafet i onsdags.

- Det gik rigtig godt, men jeg ved også, at det er noget andet at skulle præstere i seks-syv timer frem for 25 minutter.

- Jeg skal nok være klar. Jeg har virkelig nydt mine gode resultater, men jeg har også fokuseret meget på at blive klar til VM. Det er ikke sådan, at jeg bare har ligget på den lade side de sidste par uger, forsikrer Magnus Cort.

Landevejsløbet køres på en 268 kilometer lang rute mellem Antwerpen og Leuven. Startskuddet lyder søndag klokken 10.25.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.