Fortsæt til indhold
Tour de France

Mission Impossible var mulig for Pogacar

Primoz Roglic gik helt ned, mens Tadej Pogacar erobrede førertrøjen på den afsluttende enkeltstart.

LA PLANCHE DES BELLES FILLES

Det var på mange måder et historisk øjeblik, da en umiddelbart umulig mission lykkedes for Tadej Pogacar.

Den 21-årige UAE-rytter skabte en sensation på 20. etape og fravristede den gule førertrøje fra landsmanden Primoz Roglic, der ellers har nærmet sig den samlede sejr siden 9. etape.

Tadej Pogacar vandt samtidig enkeltstarten med tiden 55 minutter og 55 sekunder.

UAE-rytteren bliver den første slovener og den andenyngste rytter i historien til at vinde Tour de France, hvis han klarer sig sikkert gennem søndagens paradekørsel til Paris. Han kommer samtidig til at vinde bjergtrøjen og ungdomstrøjen i sin Tour-debut, hvor han også har vundet tre etaper.

Et forandret podium

Tadej Pogacar gemte ansigtet i hænderne. Imens sad Primoz Roglic på asfalten med et tomt blik og rystede på hovedet. Tårerne begyndte simultant at løbe ud af øjnene på både Primoz Roglic og Tadej Pogacar.

»Jeg tror, at jeg drømmer. Jeg er virkelig stolt,« lød Tadej Pogacars første ord efter triumfen.

Senere forklarede han, at hans mål for enkeltstarten i første omgang var at konsolidere sin andenplads:

»Det virkede, som om løbet var slut, og jeg bare skulle overleve enkeltstarten. Men jeg havde en god dag, og han (Primoz Roglic, red.) havde vist en dårlig dag. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der skete«.

Han virkede på én gang afdæmpet og en smule forvirret, da han sad i den gule førertrøje under pressemødet som vinder af verdens største cykelløb - det løb, han selv fulgte som barn:

»Jeg begyndte at følge Touren omkring 2009-10. Jeg heppede på Alberto Contador og Schleck, den slags ryttere. Det var fantastisk at se løbet hele dagen, træne lidt, og så se mere af det,« sagde han, inden han slog fast:

»Jeg kan stadig ikke forstå, at jeg nu sidder her i den gule trøje. Det er umuligt at forstå det i mit hoved lige nu«.

Da han skulle forsøge at beskrive sig selv over for det store fremmøde af pressefolk, kunne man ane et genert smil bag den gule maske:

»Jeg er bare en knægt fra Slovenien med to søstre og en bror. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige… jeg kan godt lide at nyde de små ting i livet. Så den her pressekonference er lidt for stor for mig«.

Under afslutningen af etapen havde Primoz Roglic set perpleks ud, mens drømmen og forspringet i klassementet forsvandt.

Da han havde afløst Tadej Pogacar på podiet under den afsluttende pressekonference, virkede han afklaret med situationen:

»Jeg kæmpede bare alt, hvad jeg kunne. Jeg tænkte aldrig, at nu var jeg ved at tabe Touren,« sagde Primoz Roglic og erklærede sig samtidig stolt over andenpladsen trods skuffelsen:

»Jeg havde ikke nok kræfter, og det var en hård kamp for mig. Jeg har ondt af mine holdkammerater, for det var ikke min hensigt at det skulle gå på den her måde. Men jeg er stolt af hele holdets præstation og det, vi har leveret under hele Touren«

Selvom Primoz Roglic virkede rolig under seancen, blev han tydeligvis berørt, da han blev spurgt ind til sine følelser:

»Jeg kommer nok til at græde, og det har jeg også allerede gjort. Det er meget følelsesladet for mig, for jeg ville så gerne få det her til at ske. Men jeg kan ikke ændre på det«.

Inden den 36,2 kilometer lange enkeltstart havde Jumbo-Visma-kaptajnen et forspring på 57 sekunder. Allerede på den første mellemtid havde Tadej Pogacar indhentet 13 af dem, og UAE-rytteren fortsatte bare med at buldre derud af.

Både Primoz Roglic og Tadej Pogacar skiftede cykel inden den afsluttende stigning La Planche des Belles Filles. Det var her, sekunderne for alvor begyndte at rasle den forkerte vej for Primoz Roglic. Da etapen var slut, var han næsten et minut efter Tadej Pogacar i klassementet.

Imens nappede Richie Porte (Trek-Segafredo) den sidste plads på podiet, da australieren overhalede Miguel Angel Lopez (Astana) på tredjepladsen med en fremragende enkeltstart.

»Jeg vil nødigt fremhæve nogen af mine holdkammerater frem for andre, men for mig har Mads Pedersen været helt utrolig. Han har nok nærmest haft mere tro på mig, end jeg selv har. Hver dag er han kommet ind på mit værelse og sagt, »du skal bare følge mit hjul i morgen, så skal alt nok gå«,« sagde Richie Porte om sin danske holdkammerat.

Den bedste dansker på enkeltstarten blev den dobbelte etapevinder Søren Kragh Andersen, der klarede sig gennem ruten på lige under en time.