Mads Pedersen efter Tour-afklaring: Det vigtigste er, at Touren bliver kørt

Tour de France vil blive afholdt fra den 29. august.

Artiklens øverste billede
Mange har hevet fat i Mads Pedersen, lige siden han tonsede ind over stregen som den første rytter under VM for eliteherrer på landevej i september 2019. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Så kom afklaringen endelig for Mads Pedersen og resten af cykelstjernerne.

Tour de France er blevet udsat til den 29. august og skal vare frem til den 20. september, har den internationale cykelunion (UCI) og Tour-arrangøreren ASO bekræftet.

»Det er vigtigt for cykelsporten, at touren nu ser ud til at blive kørt,« siger Mads Pedersen, inden han kommer med et forbehold:

»Men der kan stadig nå at ske mange ting inden da, så lad os nu se«.

Mens den 24-årige Trek Segafredo-rytter og verdensmester i landevejscykling stadig er påpasselig med den verserende coronavirus in mente, er han anderledes afklaret i forhold til, at han og resten af rytterne vil være klar til at køre Tour de France på de nye datoer.

»Det er, som det er, og alle rytterne må bare stå klar til efteråret, når vi kan køre igen. Det vigtigste er, at Touren bliver kørt. For min skyld kunne man have kørt det i december, hvis det var den eneste mulighed,« siger Mads Pedersen.

Den verdensomspændende coronavirus har indtil videre lagt cykelsporten ned og udsat løb som Paris-Roubaix, Flandern Rundt og Giro d’Italia. Nu har UCI meddelt, at WorldTour-sæsonen vil blive genoptaget den 1. august, hvor så mange af løbene som muligt vil blive afviklet.

Det kan få indflydelse på bl.a. Mads Pedersens løbsprogram. Verdensmesteren skulle efter planen have kørt Tour de France for første gang, men det kan ændringen af cykelkalenderen lave om på. Han har også tidligere udtalt, at hans drømmeløb er Paris-Roubaix, der kan blive kørt kort efter Tour de France - så hvilket løb skal han satse på nu?

»Det er holdets beslutning, hvem der skal køre hvilke løb, når vi kan komme i gang igen. Lige nu er vi ikke så langt i planlægningen, at jeg kan sige noget sikkert om det,« siger han.

Under alle omstændigheder glæder han sig til at kunne komme i gang med løbene igen iført den regnbuestribede VM-trøje.

»Jeg lufter jo stadig trøjen hver dag,« siger han med henvisning til den daglige træningstur, inden han fortsætter:

»Men det bliver jo noget helt andet, når vi kan få lov til at køre cykelløb igen. Det er det, jeg bare går rundt og venter på. Nu har vi fået en afklaring, men der er lang tid til den 1. august. Det gælder om at kunne holde skruen i vandet og holde motivationen oppe indtil da. Man må bare finde en måde at hygge sig med den daglige træning og så være klar til den 1. august.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.