Froomes hjælperytter stopper efter hjerteproblemer

Cykelrytteren Vasil Kiryienka, der har hjulpet Chris Froome til flere Tour-triumfer, indstiller karrieren.

Artiklens øverste billede
38-årige Kiryienka har kørt for Team Ineos, det tidligere Team Sky, siden 2013. Han har deltaget i 20 grand tour-løb, hvor han blandt andet har hjulpet Chris Froome til flere Tour de France-triumfer. Arkivfoto: Christian Hartmann/Reuters

Den hviderussiske cykelrytter Vasil Kiryienka stopper karrieren efter lægernes anbefalinger, da han døjer hjerteproblemer.

Det skriver hans hold, Team Ineos, på sin hjemmeside.

- Det er en meget trist dag for mig, men det er den rette beslutning baseret på den rådgivning, jeg har fået fra lægestaben, siger han til hjemmesiden.

38-årige Kiryienka har kørt for Team Ineos, det tidligere Team Sky, siden 2013. Han har deltaget i 20 grand tour-løb, hvor han blandt andet har hjulpet Chris Froome til flere Tour de France-triumfer.

- Jeg har haft en fantastisk karriere og nydt hvert et minut, jeg har kørt for det her hold, siger han.

Selv har han vundet en etapesejr i Vuelta a España i 2013 og tre etapesejre i Giro d’Italia. Han vandt også VM i enkeltstart i 2015.

Men primært bliver hviderusseren hyldet for sin store indsats som hjælperytter.

- Han er en sand ener og en af de bedste holdryttere i sin generation, siger Team Ineos-manager Dave Brailsford.

- Når en rytter i udbrud kiggede bagud og så, at det var Kiry (Kiryienka, red.), der førte feltet an i jagten, vidste han, at hans dage var talte.

- Vi er heldige med at have haft ham på vores hold de seneste syv år, siger Brailsford.

Holdkammeraten Geraint Thomas, der i 2018 vandt Tour de France, skriver på Twitter, at han aldrig havde troet, at Kiryienka ville stoppe.

- Lang tid efter jeg stoppede, troede jeg, at han stadig ville være i front af feltet et eller andet sted og splitte det til atomer.

- En sand ener og en af de bedste holdkammerater, du kan ønske dig. Vi vil savne ham. Tak for alt, skriver Thomas.

Team Ineos skriver fredag på sin hjemmeside, at holdet har hentet 36-årige Cameron Wurf som erstatning for Kiryienka.

Australieren, der har en baggrund som triatlet, vil få debut i søndagens Cadel Evans Great Ocean Road Race.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.