Herreligaen halter stadig efter: »Kun hvis de andre lande falder, har vi en chance«

Det er kun 29 dage siden, at det danske herrelandshold løftede det ultimative trofæ, da Frankrig blev besejret i OL-finalen i Rio. En triumf, der endnu engang understregede håndboldkvaliteten i Danmark.

Men kun én spiller på landsholdet spiller til daglig i den hjemlige danske liga, der efter et par måneders sommerferie begynder tirsdag aften i Tønder. Det drejer sig om Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold. Og går man endnu tættere på landsholdenes OL-trupper, viser det sig, at der foruden Kasper Søndergaard kun er to OL-spillere, der i denne sæson skal optræde i den danske liga. Det drejer sig om KIF Kolding Københavns to nyindkøb; Fabio Chiuffa fra Brasilien og Phillip Stenmalm fra Sverige.

Med andre ord tjener kun tre af de over 170 spillere, der i sommer viste sig frem på håndboldens største scene i verden, deres løn i en dansk klub. Det rejser et spørgsmål om herreligaens egentlige kvalitet, og her er TV 2’s håndboldekspert, Bent Nyegaard, ikke i tvivl.

»Det ligefremme svar er, at vi i Danmark ikke kan købe fra øverste hylde. Det er overladt til Frankrig og Tyskland, fordi økonomien i dansk herrehåndbold er en meget udfordret størrelse. Alle klubber har samme problematik. Der er ikke nogen penge,« siger Bent Nyegaard og peger på de danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg (BSV) som et godt billede på klubsituationen herhjemme:

»I BSV er man kommet i en sindssygt svær Champions League-pulje, hvor man skal møde topfem-hold fra Europa, men man har ikke råd til at købe en erstatning for en OL-guldvinder som Mads Christiansen. Jo, det har man, men det er et ungt talent fra Randers.«

De andre skal falde

Håndboldeksperten kalder den danske liga for en udviklingsliga, hvor de store spillere kommer og siger goddag, inden de skal videre til større klubber i Europa.

Den betragtning er Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, enig i. I både Tyskland og Frankrig er de finansielle muskler større, ligesom man i Østeuropa i de seneste år også har oplevet både sportslig og økonomisk fremgang. Det har gjort det svært at holde på de bedste spillere, forklarer den nordjyske direktør og henviser til klubbens norske stortalent, Sander Sagosen, der om et år forlader Aalborg til fordel for PSG Paris.

»Vi vidste godt, at Sagosen kun ville spille i Danmark i tre år for så at tage det næste skridt. Det er på lånt tid, at vi har de største profiler,« siger Jan Larsen, der har svært ved at forestille sig, at man i de kommende år kan komme tættere på den europæiske top.

»Selv om der bliver knoklet stenhårdt og professionelt i klubberne, er der økonomiske begrænsninger,« siger Jan Larsen og giver et eksempel fra den tyske Bundesliga:

»Når Berlin møder Flensburg, er tilskuerinteressen enorm. Den økonomiske formåen er større, fordi grundlaget er større. I Frankrig er der et helt anderledes kommunalt tilskud. Derfor kan vi grundlæggende ikke være med. At tro på at nogle danske hold kan stikke af, som AG København forsøgte, er utænkeligt. Kun hvis de andre lande falder, har vi en chance,« siger Jan Larsen, mens Bent Nyegaard nikker enigt:

»Jeg er bange for, at vi ikke er i fremgang. Men jeg skoser ikke nogen for det. Der bliver økonomisk set arbejdet med rettidig omhu, og der bliver lavet meget godt håndbold for de penge, men vi kommer ikke videre.«

Nummer tre i Europa

Knap 750 km syd for grænsen styrer cheftræner Nikolaj Jacobsen tropperne i Rhein-Neckar-Löwen, der i fjor blev tysk mester. Når han taler med sine tyske kolleger i Bundesligaen, er vurderingen, at den danske liga er rangeret som nummer tre i Europa på grund af bredden og jævnbyrdigheden.

»Man ser ikke de allerstørste profiler i Danmark, men der bliver holdt godt øje med de mange skandinaviske talenter i ligaen,« siger Nikolaj Jacobsen, der i fjor oplevende »en lidt tynd dansk liga«, men i år ser frem til en spændende sæson, hvor han mener, at fire hold kan løbe med guldet:

»Kolding, Aalborg, Skjern og BSV er mine favoritter.«