Danmark tog en tur til ingenmandsland
Det, der kunne have været den største dag i dansk ishockey, endte i stedet som en ligegyldig søndag i Minsk.
MINSK — Spillerne var skuffede efter de første to kampe. Ishockeyunionens top vil hjem og evaluere, før man vil uddybe yderligere på konsekvenserne af en »ikke bestået præstation«. Danmark kommer ikke med til verdens største vintersport ved OL i 2018.
Sådan kan sidstedagen ved OL-kvalifikationen i Minsk bedst opsummeres set med danske øjne. Havde Danmark levet op til det forventede niveau, var søndag den 4. september blevet kendt som en dato, hvor der blev skrevet dansk idrætshistorie. I stedet blev det med kampen mod Polen noget af det tætteste en ishockeyspiller kommer på en regnfuld kontordag, hvor tiden snegler sig afsted.
Vi gik ind med et hold, der kunne vinde det hele. Hvis vi startede turneringen forfra, er jeg sikker på, at vi ville gøre det. Men det kan man jo ikke.Nicklas Jensen, , ishockeyspiller
»Kampen var betydningsløs, men vi skulle jo ud og levere vores arbejde. Det gik fint offensivt, men defensivt var det igen under al kritik, og det har det været gennem hele turneringen. I dag fik vi dog lidt blod på tanden i angrebet, og det var egentlig meget rart at få lavet nogle mål,« evaluerede Mikkel Bødker efterfølgende.
En lang weekend
Ishockeylandsholdet har befundet sig i et dødvande siden torsdag aften, hvor man reelt forspildte sine OL-chancer ved at tabe 5-2 til Hviderusland. Tidsrummet fra det opgør og frem til afgangen fra lufthavnen i Minsk søndag aften har givet tid til mange tanker, forklarede Mikkel Bødker.
»Det er frustrerende, at vi har opholdt os her så længe og været ude efter Hviderusland-kampen. Det har jo været vand på visse mediers mølle, så har der lige pludselig været ekstra meget at skrive om. Men det har heller ikke været godt nok for dansk ishockey, og det er vi jo kede af,« sagde han.
Bødker selv er en af de flere NHL-spillere, som ikke har ramt det vanlige niveau i Minsk, hvor de kom til uden kamptræning, på grund af at verdens bedste ishockeyliga i øjeblikket ligger stille. Mod Polen fik han dog sammen med kollegerne på landsholdet vist et nogenlunde niveau fra midten af anden periode og frem. Her blev det rent faktisk synligt, at Danmarks bedste spillere har en hverdag i Nordamerika kontra de polske, som primært spiller i hjemlandet.
»Det har været en trist tur hele vejen igennem, men der er ikke andet at gøre end at se fremad nu, og det var fint at få scoret,« sagde Bødker efter Polen-kampen.
Gylden mulighed tabt
Den danske topscorer i Minsk, Nicklas Jensen, kunne heller ikke glæde sig synderligt over det sidste opgør eller sin lille uge i det hviderussiske.
»Det er selvfølgelig altid rart at vinde og en ære at spille for Danmark. Men vi er stadig skuffede og sure over, hvad vi præsterede i de to første kampe. Der gjorde vi det ikke godt nok til at vinde. Den sidder stadigvæk i baghovedet, og det kommer den nok til i et godt stykke tid,« sagde han og fortsatte:
»Vi gik ind med et hold, der kunne vinde det hele. Hvis vi startede turneringen forfra, er jeg sikker på, at vi ville gøre det. Men det kan man jo ikke,« sagde Nicklas Jensen.
Danmark har ikke bare tabt en historisk mulighed for en plads som ishockeynation ved vinter-OL på gulvet. Man har også smidt det, som DIU-direktør Ulrik Larsen i Jyllands-Posten lørdag kaldte en gylden marketingsmulighed på gulvet. Med vinter-OL i februar 2018 og A-VM på hjemmebane tre måneder senere kunne ishockeylandsholdet have trukket en uhørt stor medieinteresse for et stadigvæk lille forbund. Det var en oplagt mulighed for at løbe med den totale opmærksomhed over to uger i Sydkorea og så tilmed kunne give den brede danske befolkning en mulighed for at opleve spillerne tæt på i Herning få måneder efter.
Sådan skulle det ikke være, og det fik alle i og omkring dansk ishockey rigelig mulighed for at tænke over endnu en gang på en søndag eftermiddag i ingenmandsland i Minsk.