Jonas Høgh-Christensen leverede nyt godt resultat ved OL
Den danske finnjollesejler blev nummer fire i tredje sejlads ved OL og er samlet nummer tre.
Sejleren Jonas Høgh-Christensen ligger fortsat med i toppen i finnjolleklassen ved OL i Rio.
Den erfarne dansker blev onsdag nummer fire i tredje sejlads, så han samlet indtager tredjepladsen.
Jonas Høgh-Christensen sluttede 40 sekunder efter vinderen af sejladsen, Jonathan Lobert fra Frankrig.
35-årige Jonas Høgh-Christensen vandt sølv ved OL i London for fire år siden, og han er på jagt efter endnu en medalje i Rio.
Tirsdag blev danskeren nummer 13 og 2 i de første sejladser.
Jonas Høgh-Christensen har beklaget sig over forholdene i Rio, hvor sejlerne sejler tæt på bjerget Sukkertoppen.
I Laser-klassen blev Michael Hansen nummer 31 i femte sejlads.
Danskeren er nummer 21 i den samlede stilling.