Dansk svømning fik endnu en dukkert i det olympiske bassin

Rio de Janeiro

Ret beset kunne man ikke skyde hendes argumentation ned.

Mie Ø. Nielsen fik jo en bedre placering end ved OL for fire år siden, så hvorfor være nedtrykt, men alligevel vil en stor del af de svømmeinteresserede danskere være skuffede efter finalen i 100 meter ryg tirsdag morgen.

Efter sin bronze ved VM 2015 og et stærkt forår var Mie Ø. Nielsen nemlig et stærkt bud på en af de to medaljer, som er dansk svømnings officielle målsætning for legene, men i en tæt finale var hun lige et stykke bagefter hele tiden, og placeret som nummer fem ved vendingen formåede aalborgenseren ikke at rykke fremad i stillingen på hjemturen.

»Jeg er sgu meget tilfreds. Det var det, som jeg kunne præstere i aften, og det er bedre end for fire år siden. Jeg slog også dem, som slog mig sidste år (ved VM, red.), så det var bare et plus for mig,« fastslog Mie Ø. Nielsen efterfølgende.

»Selvfølgelig er det ærgerligt, når man misser med så lidt, men det er jo det, som svømning handler om, og det er det, som gør det hele spændende. Jeg er meget godt tilfreds, selv om folk tror, at jeg vil være skuffet, men jeg har jo ikke selv sat mig op efter en medalje. Jeg har bare satset på at komme i finalen.«

Med tiden 58,80 sekunder var Mie Ø. Nielsen syvhundrededele af et sekund fra sit årsbedste, hvilket ville have rakt til en sølvplads efter den overbevisende vinder, ungarske Katinka Hosszu, men hendes faktiske notering var firehundrededele af et sekund efter den delte bronze.

I mødet med pressen bagefter virkede hun afklaret og helt rolig, og hun vidste allerede, hvad hun skal forbedre frem mod OL i Tokyo 2020.

»De sidste meter gjorde det så ondt i benene, at jeg næsten ikke kunne sparke, og det er nok dér, at det hele ligger lige nu, så jeg må bare hjem og arbejde på at blive stærkere i benene.«

I London 2012 stillede hun ganske ung og uprøvet op som en 15-årig OL-debutant, der kunne suge til sig i skyggen af Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Lotte Friis, men denne gang var hun altså tiltænkt en rolle som en af de absolutte hovedpersoner, og der er brug for noget specielt.

De tre veteraner har med henholdsvis missede finalepladser og en skidt finalepræstation ikke indledningsvis levet helt op til forventningerne, men for trioen gælder dog, at deres favoritdiscipliner stadig ikke er afviklet, så de kan stadig nå at få medaljehøsten til at flugte med ambitionen på to medaljer.

En anden, men lidt mere urealistisk chance har Viktor Bromer, der hoppede i bassinet efter Mie Ø. Nielsen og sikrede sig en flot OL-debut ved at svømme sig i finalen på 200 meter butterfly. Hans tid på 1.55,59 minutter var syvendebedst af de finalekvalificerede, hvoraf Tamas Kenderesi og Michael Phelps nok kommer til at snuppe det meste af opmærksomheden.

Med 1.53,96 minutter leverede den 19-årige ungarer sæsonens næstbedste tid overhovedet, men den amerikanske veteran kom ind snert efter og skal nok vide at bruge al sin erfaring til at lægge pres på teenageren.

Finalen afvikles i nat, og svømmekonkurrencerne fortsætter frem til og med lørdag.