Fra kloakudløb til havskildpadde på besøg: Lidt er der sket i Rios forurenede vande

Forrige sommer rejste Hans Natorp til Brasilien, det var året inden OL, og forholdene skulle afprøves med sejladser ud for Rio. Han behøvede ikke kigge længe ud over vandet for at konstatere, at forholdene var dybt uacceptable.

»Der var direkte kloakudløb ud i den olympiske marina. Der var overhovedet ikke gjort noget ved problemerne.«

Nu er Hans Natorp tilbage i Brasilien, OL er i fuld sving, sejlerne har været ude i bølgerne. Og på et punkt er der sket en forbedring. Der er ikke længere direkte kloakudløb i marinaen. Og mandag så Hans Natorp en havskildpadde, som spiste græs af pontonerne.

OL-sejladserne er det absolutte højdepunkt for sejlsportseliten, og da Rio blev valgt som værtsby, vidste Dansk Sejlunion udmærket godt, at der skulle et stort forarbejde til, hvis de danske både skulle navigere med succes på OL-banerne.

Forbundet har måttet udarbejde procedurer for, hvordan man hurtigst muligt fjerner skrald fra bådenes ror og sværd.

»Hvis du kommer sejlende med 40 km/t og rammer en plasticpose i vandet, så sejler du altså ikke længere med 40 km/t. Så sejler du det halve, og du sejler meget langsommere end konkurrenterne,« som Hans Natorp udtrykker det.

Desuden har sejlerne øvet sig i at lære, hvor affaldet samler sig på banen i forhold til strøm og vind, så de kan sejle udenom.

Også galt i Beijing

»Det er nogle parametre, vi normalt ikke trækker med ind i sejlsport. Vi plejer at sejle på rent vand,« siger Hans Natorp.

Rios vande er ikke de eneste, der er forurenede, og for otte år siden stødte sejlerne ind i lignende problemer ved OL i Beijing. Da måtte man fjerne en kombination af søgræs og affald fra banen for at kunne sejle.

Hans Natorp er næstformand i Danmarks Idrætsforbund og dermed også i Danmarks Olympiske Komité. I de kommende fire år fra udgangen af 2016 til 2020 bliver han councilmember i World Sailing, hvor han skal repræsentere de nordiske lande og de tre baltiske lande. Samtidig træder han tilbage som formand for Dansk Sejlunion.

Spørgsmålet er, hvad et lille land som Danmark kan udrette i den verdensomspændende paraply-organisation World Sailing, når det gælder om at fokusere på et bedre miljø.

»Vi bruger ikke sejlerlandsholdet som et politisk instrument. Vi kører to parallelle spor. Vi truer ikke med at holde sejlerne hjemme. Eller kommer med en manifestation med bannere på havnen og den slags. Sejlerne er i Rio for at præstere,« understreger han.

Lobbyarbejde

I de kommende fire år bliver en del af Hans Natorps opgave i World Sailing at lave lobbyarbejde og tale i de komitéer, han har adgang til, for at få sat fokus på de rammer, som sejlsportsstævner placeres i.

»Vi vil gerne have indflydelse. Det får vi ikke, hvis vi går ud og stiller krav, som i andre nationers øjne er åbenlyst håbløse. Vi skubber dem i stedet i den rigtige retning. Det er vores strategi. Det kan da diskuteres, om vi skulle stemme nej til det hele, eller om vi skulle prøve at skubbe i den rigtige retning. Basalt set er det ikke i orden, at man skal sejle et OL under de betingelser. Den måde, vi kan påvirke det på, er ikke noget, der løser opgaven i forhold til et OL i Rio. Det er et længere træk,« forklarer sejlsportsformanden.

World Sailing, sejlsportens internationale forbund, er ikke arrangør af sejladserne i Rio, men teknisk partner.

»Vores oplevelser med forløbet op til OL har været med til at give momentum til de standpunkter, vi har fra et nordisk perspektiv. Det er jeg ret sikker på. Og det kommer vi til at se i den kommende periode,« siger han.

I november vælges en ny ledelse for de næste fire år i World Sailing. Alle medlemmerne af eksekutivkomitéen og præsidenten, italieneren Carlo Croce, er på valg.

En del af æren

»Vi arbejder på at få folk ind, som i vores optik har de rigtige meninger om det at drive sejlsport. Hvis vi ikke havde været til stede med det, vi har gjort, ville vi ikke have haft indflydelse på, hvem der er siddende præsident nu. Vi er ikke topbegejstrede for den måde, det har kørt på de seneste fire år, men alternativet havde været værre. Og det var alternativet, vi ville undgå. I forhold til den måde, vi sejler OL på, er vi slet ikke, hvor vi ville være. Men vi har presset den rigtige vej og sat et aftryk på det. Og jeg vil tillade mig at sige, at vi i nordisk regi kan tage en del af æren for, at vi er kommet dertil,« siger Hans Natorp.

Den danske devise er at udføre realpolitik, et eksempel er en aktuel diskussion i miljøet om, hvor mange trænerbåde, der skal sværme rundt om sejlerne til stævnerne.

»Er det landene med flest penge, der skal have en fordel af flest trænere eller de største både, eller skal man prøve ud fra et miljømæssigt synspunkt at sige, at der behøver ikke sejle fire motorbåde rundt for hver besætning på vandet. Vi skal minimere det, så vi ikke brænder så meget brændstof af som i et formel 1-ræs. Hvorfor ikke nøjes med to? Det er da en marginal fordel for et land at have de sidste to af fire både, men så ender det jo med et våbenkapløb.«