Antorini: »Det er ikke en diskussion om, hvem der skal have mest«
Skolereformen kræver et samarbejde imellem skoler og de lokale foreninger. Men fire måneder inde i reformen mangler samarbejdet stadig mange steder, og mange foreninger melder om medlemsflugt.
Et halvt år inde i skolereformen er danske klubber uenige om, hvorvidt reformen med sit fokus på idræt har gavnet eller gjort foreningsdanmark en bjørnetjeneste.
Kritikken har lydt på, at mange foreninger har mistet en stor del af de yngste medlemmer til de længere skoledage.
Det, der går igen ved de positive tilbagemeldinger er, at der er skabt et samarbejde med en eller flere lokale folkeskoler. På den måde oplever børnene, hvad det vil sige at være medlem af en idrætsklub, imens lærerne kan få et pusterum og inspiration til, hvordan man kan arrangere de obligatoriske aktivitetstimer på en anden måde.
En undersøgelse foretaget af DGI viser, at foreninger, der allerede inden refomen samarbejdede med skoler, ikke har oplevet et medlemsfald efter reformen. Mange har tværtimod oplevet medlemsfremgang.
»Samarbejde er nødvendigt«
Samarbejdet imellem skoler og foreninger i det lokale miljø er også en af reformens grundpiller. Men mange skoler har valgt at nedprioritere det arbejde for i stedet at få grundundervisningen til at køre under lærernes ændrede arbejdstidsregler, forklarer undervisningsminister Christine Antorini (S).
»Reformen er så stor, at nogle skoler og kommuner måske har skubbet samarbejdet lidt til siden for i stedet at få styr på andre ting. Det er bare vigtigt, at man ikke mister modet. Samarbejdet har vist sig at blive et plus for både skoler og foreninger. Men det er klart, at hvis man ikke allerede har et samarbejde kørende, så kommer der en diskussion om, hvordan man skal komme i gang. Det kræver, at man skal skabe kontakter, fordele baner og aktiviteter imellem sig, og det har skabt problemer,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).
Det er vigtigt, tilføjer hun, at reformen ikke bliver en diskussion imellem skoler og klubber om, hvem der har ret til mest. Derfor bør kommunerne, der har ressourcerne, indgå samarbejdet, så hver enkelt skole og de frivillige i foreningerne ikke skal stå med kontaktarbejdet.
»Når der bliver gennemført store forandringer, vil der være udfordringer. Særligt hvis man føler, at man er kommet i klemme. Men jeg synes, at det er opløftende, at de store idrætsforeninger bakker op. De kan se, at samarbejdet giver noget til foreningsdanmark, og det gør mig fortrøstningsfuld. Jeg er meget optaget af, at det skal fungere, og vi følger dem tæt,« siger Antorini og mener, at man skal give reformen et par år.
»Man skal bruge det første år til at øve sig. Ingen siger, at det skal glide efter fire måneder. Det er særligt adgangen til idrætsfaciliteter, der er årsagen til mange problemer. Når vi kommer ind i år to, skal mange ting gerne være faldet på plads.«