»Jeg vil være hende, der har taget det til et nyt niveau«

Blitzlyset lyser de grå vægge op i Bellahøj Svømmestadion, da fotografen knipser løs med kameraet. Det er en onsdag formiddag i november, og årsagen til blitzen er Rikke Møller Pedersen.

Fokus er rettet mod den 25-årige svømmer efter et succesfuldt år, hvor Danmark og resten af verden fik lov til at se fynboens brede smil og begejstrede, brune øjne, da hun vandt tre guldmedaljer ved EM på langbane i Berlin. En succes, der har nomineret hende til Årets Sportsnavn 2014.

Stem på din favorit til Årets Sportsnavn

Pladsen i blitzlyset kunne være et håndfast bevis på Rikke Møller Pedersens succes. Et udsnit fra tilværelsen for Europas bedste svømmer i 100 meter bryst og 200 meter bryst og den svømmer, der i 2013 satte en verdensrekord som den første danske svømmer i 61 år ved VM i Barcelona. Men for Rikke Møller Pedersen er opmærksomheden onsdag formiddag mere en kontrast end symptomatisk for hendes karriere.

Kamp for anerkendelse

»Jeg er enormt stolt af nomineringen til Årets Sportsnavn. Jeg er også lidt overrasket, for jeg har ikke oplevet så meget i den stil, hverken da jeg slog verdensrekorden eller efter EM i år. Da jeg slog verdensrekorden, fik jeg en middag med min søster, fordi nogen mente, at det ikke kunne passe, at der slet ikke skete noget. Når jeg tænker tilbage, kan jeg mærke, hvor surt det har været. Der er nok noget i mig, der ville ønske, at det ikke skulle være så stor en kamp at få anerkendelse,« siger hun.

Ordene bliver afleveret med alvor i de brune øjne. Det er ikke fordi, hun ikke kan klare træning, slid og konkurrence alene. Det har hun gjort, siden hun var lille. Men den manglende anerkendelse fra omverden betyder, at hun endnu engang må hive op i sig selv.

»Det minder mig om, at jeg i sidste ende gør det for mig selv og ikke alle andre. Jeg gør det, fordi jeg virkelig vil det her. I sidste ende er det én selv, der skal hele vejen ned til bassinet, starte løbet og svømme det hele selv. Men alligevel er det rart at vide, at der er opbakning, når man står alene bag startblokken,« siger hun.

For syv år siden traf hun det valg, der siden har sendt hende på startblokken til OL, EM og VM som favorit. Et valg, der lige nu kulminerer med opmærksomhed og blitzlys, men samtidig har budt på tvivl og ensomhed. Altsammen forårsaget af en lyst til at blive noget specielt.

Tvivler hvert år

Da Rikke Møller Pedersen var 18 år, besluttede hun sig for alvor for at blive verdens bedste brystsvømmer. De holdkammerater, hun havde svømmet med, siden hun var seks år, var begyndt at falde fra. Fest og frihed trak pludselig mere end svømning. Til sidst var Rikke Møller Pedersen den eneste, der fortsatte. Hun stod selv med valget, om hun skulle stoppe eller blive ved. I virkeligheden var hun ikke i tvivl.

»Jeg har altid troet enormt meget på mig selv. Det er nødvendigt med den tro for at holde fast i sig selv og sit mål hele tiden. Svømning er en ensom sport til tider. Man skal blive ved at tro på sig selv, selv om man er i et forum, hvor man er den eneste, der gør det,« siger Rikke Møller Pedersen.

En af dem, der har troet på Rikke Møller Pedersen, er Shannon Rollason. I næsten to år har den australske træner gjort den daglige kamp i bassinet mindre ensom fra sin plads på bassinkanten. Efter VM på kortbane i december forlader han Danmark og rejser hjem til Australien.

»Det har påvirket mig meget, at han stopper. Jeg putter meget af læsset over på min træner. Jeg har ikke lyst til at være alene om min kamp. Jeg har lyst til at dele mine oplevelser og alt det hårde slid. Jeg har lyst til at dele, når det går godt, og når det går skidt,« siger hun.

En ting, der kan opstå, når man er alene med sin kamp, er tvivlen. For Rikke Møller Pedersen har tvivlen fulgt hende lige så længe som troen på, at hun gør det rigtige.

»Jeg tvivler mindst en gang hvert år på, om det er det værd. Der er mange ting, der får mig til at tvivle. At jeg ikke ser min familie så tit for eksempel. For at være på det højeste niveau, er der mange ting, man ofrer. Men det er også det, der i sidste ende er styrken. For jeg vil jo ikke lade alle mine ofre gå til spilde – alt det, jeg har ofret, skal også være det værd. Samtidig glæder jeg mig heller ikke til at stoppe og miste det, jeg har talent for. Jeg kommer jo aldrig til at blive verdens bedste til noget igen,« siger hun.

Succesen ved EM i Berlin er et bevis på, at Rikke Møller Pedersen er ved at opnå det, hun satte sig for som 18-årig i 2007 – at blive verdens bedste brystsvømmer.

Stærk og stolt

»Jeg føler mig enormt stærk og stolt af mig selv. Samtidig skaber succesen et hul. Jeg har oplevet så meget, så hvad skal være det næste? Hvordan bliver jeg bedre herfra?« siger hun og giver et svar.

»Det ville være fantastisk at præstere noget, der ikke kan blive slået næste år eller året efter. Noget, der får lov til at blive stående, og hvor jeg får lov til at være en del af et standpunkt – her skete der virkelig noget. Her kan I se en forskel i det store svømmebillede,« siger hun og slår hånden ned i bordet for at understrege pointen. »Det er den helt store motivation. Jeg vil være hende, der har taget det til et nyt niveau.«

I første omgang kan medaljer ved OL i Rio i 2016 være med til at opfylde den mission. Danmark har vundet tre OL-medaljer i svømning siden 1948, senest i 2008. Med andre ord vil succes ved OL i den grad igen sætte blitzlys på Rikke Møller Pedersen. Samtidig bliver legene i Rio formentlig ikke den sidste mulighed for at vinde folks anerkendelse.

»Jeg har altid sagt, at jeg vil blive ved, så længe jeg udvikler mig. Og jeg har ikke tænkt mig at sige stop, når der har været OL i 2016,« siger hun.