Fortsæt til indhold
Sport

Fodbold: Ove Pedersen årets træner

Esbjergs Superliga-træner Ove Pedersen er blevet valgt til årets træner i Danmark. Det er Dansk Træner Union og TIPS-bladet, der står bag kåringen, hvor landstræner Morten Olsen blev nummer to, og FC Midtjyllands Troels Bech kom ind på tredjepladsen.

Rent faktisk skulle man kalde Ove Pedersen for FC Midtjylland-træner i denne sammenhæng, for prisen dækker over sæsonen 2001-2002, og alle danske superliga- og divisionstrænere samt ansatte DBU-trænere har haft stemmeseddelen fremme.

Ove Pedersen siger, at det er et skulderklap, som han selvfølgelig er glad og beæret over. Han er også glad for, at det er gået godt i Esbjerg, for havde han fået prisen samtidig med, at Esbjerg havde ligget nummer sidst, havde det ikke været så sjovt.

/ritzau/