Hvis du tilfældigt mødte Signe Bro, ville der gå lang tid, før hun afslørede, hvad hun er kendt for – for det er ikke det vigtigste
Signe Bro elsker at læse om psykologi, og hun bruger sin fritid på at hjælpe børn med kæresteproblemer og selvmordstanker. Men er hun ikke ...? Nå jo, hun er også olympisk svømmer.
Det er forkert at påstå, at Signe Bro ikke er en rigtig eliteatlet.
Hver eneste morgen står hun op kl. 06.25, spiser havregrød med frugtstykker og tager så i svømmehallen.
Hun svømme- og styrketræner 12-13 gange om ugen og er udrejst til stævner i flere måneder om året.
Lige nu deltager hun ved OL for anden gang i karrieren. Det betyder så uendeligt meget for hende, at hverken hendes hoved eller krop helt kan rumme det.
Men Signe Bros drømme, bekymringer og interesser afslører hende. Hun passer slet ikke ind i den sportsverden, vi kender hende fra.
Hun er en af landets allerbedste svømmere med deltagelse i OL-, VM- og EM-finaler, men hun betragter – og præsenterer – sig selv som alt andet.