Tengstedt har taget en alternativ vej til danskermødet i Champions League
Casper Tengstedt har overrumplet flere af dem, der har fulgt angriberens udvikling tæt. Nu er han og landsmanden Alexander Bah en del af det stærke Benfica-hold, der kan forlænge krisen for en belgisk danskerklub.
Kristi himmelfartsdag i 2000 havde Viborg FF’s forsvarsspiller Thomas Tengstedt chancen for at få en stor oplevelse. Det fik han, men ikke som deltager på Viborgs hold, som mødte AaB i pokalfinalen og vandt 1-0. For han var ikke med i Parken.
Til gengæld blev han samme dag far til Casper Tengstedt, mens holdkammeraterne festede efter sejren. Nu, knap 23 år senere, står Casper Tengstedt klar til at folde sin egen fodboldkarriere endnu mere ud som en del af den portugisiske klub Benfica.
Tirsdag kan Tengstedt jr. ligeledes opnå en mindeværdig aften uden at komme på banen.