Ny udvikling i sag om offentlige vejninger: Alle sportsgrene indkaldes
De kontroversielle offentlige vejninger er også foregået i flere andre idrætsgrene, lyder det fra Team Danmark.
De seneste uger har budt på en række historier i fodbold og håndbold om offentlige vejninger, der har været en medvirkende årsag til mistrivsel, tvangsmotion og i nogle tilfælde alvorlige spiseforstyrrelser.
Nu reagerer organisationen Team Danmark, der har pligt til at føre tilsyn med, at eliteidræt i Danmark udvikles på »en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde«, som det er formuleret i loven.