Fortsæt til indhold
Sport

Han mistede benet i en trafikulykke: Nu jagter han sin tabte identitet op ad berømt bjerg på sin håndcykel

I en trafikulykke mistede Morten Klein det ene ben og en stor del af sin identitet. For at genvinde noget af det tabte satte han ild til sin gamle drøm om at cykle op ad det franske bjerg Mont Ventoux – tre gange i streg.

»Jeg blev engang spurgt, hvorfor jeg var så vild med at klatre. Det kan jo være meget grænseoverskridende, du kan falde ned og komme til skade, og indimellem dør nogle. Havde jeg en eller anden dødsdrift?«

»Dødsdrift, det kunne jeg slet ikke forstå. Det er da, fordi jeg har en livsdrift.«