Hård anklage imod dansk dommer: Han vidste 100 procent, at der blev svindlet
Hovedvidne fra rapport om svindel i boksning siger, at den danske OL-dommer Claus Bedemann vidste, hvad der foregik. Claus Bedemann afviser alle anklager.
Der blev i stor stil svindlet med resultaterne i amatørboksning i årene op til og under OL i Rio i 2016.
Det blev slået fast i en uafhængig rapport, som blev udarbejdet af professor Richard McLaren, der også afdækkede Ruslands statsfinansierede dopingprogram.
Den 152 sider lange rapport, som blev udgivet i efteråret 2021, kaster også en skygge over den danske boksedommer Claus Bedemann, der var med i Rio.