Tredobbelt medaljevinder vil vælte dronningen af tronen

TOKYO

Sjældent har en kvinde set så befippet ud.

Øjnene strålede, fødderne trippede på fliserne, og kun hendes åbenlyse generthed standsede alle de taknemmelige ord, der forsøgte at kravle ud af siderne på mundbindet.

Nej, der er ikke tale om Emma Aastrand Jørgensen, den nu tredobbelte OL-medaljevinder, men i stedet den ældre japaner, der fik æren af at holde danskerens seneste medalje.

Som ansvarlig for at beskytte atleterne fra den bagende sol efter løbene fik den frivillige OL-hjælper i et lille minuts tid lov til at slippe parasollen og i stedet mærke den olympiske kraft i egne hænder. Hun var gennemsyret af lykke.

Emma Aastrand Jørgensen ænsede givetvis ikke japanernes reaktion. Hun var i færd med at klæde om og skylle sin historiske præstation ned med en tår vand.

»Det betyder rigtig meget, at jeg kan få lov til at være med, hvor det sker,« sagde hun efter sin anden OL-medalje på en uge.

»Jeg er stolt af at det, jeg har præsteret,« lød det fra danskeren, der udtrykte sin store taknemmelighed for støtten fra nær og fjern.

»Jeg håber selvfølgelig, at dette er med til at skubbe sporten i den rigtige retning til at få mere opmærksomhed.«

Hendes bronzemedalje i 200 meter enerkajak i tirsdags blev natten til torsdag fulgt op af endnu en bronzemedalje – denne gang på 500 meter. Hverken guld- eller sølvmedaljen, som hun snuppede på samme distance ved OL i Rio for fem år siden, var hun dog i nærheden af. Dertil var konkurrenterne for hurtige.

Det gjaldt især Lisa Carrington fra New Zealand, den suveræne guldvinder, der kom ind 1,557 sekunder før danskeren.

»Jeg havde håbet på, jeg var tættere på Lisa, men hun er en fantastisk atlet, men jeg står tilbage med lettelse, og jeg er sikker på, at jeg nu kan ånde helt ud.«

Stort pres

Tidligere på sommeren vandt den 25-årige lollænder dobbelt EM-guld i Polen, og med storformen in mente ankom hun til Tokyo med »kanonhøje forventninger« til sig selv.

»Når man ved, at man kan være med helt fremme, bliver presset automatisk større. Det har det været i år. Jeg har følt, at det har været min tur til at stå øverst på skamlen, men jeg tager også til takke med to bronzemedaljer, fordi jeg ved, at nummer et og to er nogle dygtigere roere med mange års træning og erfaring.«

Ifølge Lars Robl, sportschef, Dansk Kano og Kajak Forbund, kan Emma Aastrand Jørgensen på længere sigt overtage titlen som kajakdronning fra den syv år ældre Carrington.

»Udover at være fysisk stærk er hun mentalt et unikum. Når hun går i vandet, tænder hun for kontakten, og når hun går af, slukker hun. Det er afgørende, og det er der ikke mange, der kan – og slet ikke under dette pres,« sagde han.

»Et er at kunne håndtere eget forventningspres, men også den tvivl, som hele tiden er der. Vinder eller taber jeg? Slår jeg til eller af? At kunne håndtere det og være i nuet – det gør hun fantastisk.«

Hovedpersonen tror også på, at Lisa Carrington kan indhentes over tid.

»Det gør ikke noget at blive lidt ældre og få mere træning i båden og få flere konkurrencer,« sagde hun.

Det er endnu for tidligt at tale om kajakroerens muligheder ved OL i Paris i 2024, men Lars Robl er ikke i tvivl om vigtigheden af oplevelserne i Tokyo.

»Emma har stadig mere at bygge på i styrke, teknik og så videre, selv om hun næsten er fuldkommen. Men erfaring er noget af det eneste, vi ikke kan købe for penge, og den får vi her.«

Emma Aastrand Jørgensen kan stadig vinde mere metal i Tokyo. Fredag gælder det 500 meter firerkajakken sammen med Sara Milthers, Bolette Iversen og Julie Funch, hvor ambitionen er at indløse billet til lørdagens finale.