Briterne forsøgte at lokke ny dansk medaljevinder – men han afviste tilbuddet

TOKYO

Det må have været et par ulidelige sekunder for Joachim Sutton og Frederic Vystavel.

I et års tid har den danske duo trænet som gale, de færreste kender deres navne og baggrundshistorier, og pludselig sad de forpustede og svedige i deres båd i det japanske vand og stirrede mod den store tv-skærm ved tribunen.

Efter 2.000 meters intens roning i finalen i toer uden styrmand havde OL-debutanterne krydset målstregen på næsten samme tid som de canadiske konkurrenter. Derfor var de i et par sekunder efterladt i magtesløshed, mens de ventede svar på, hvorvidt det ultimative mål var nået – og om de om lidt ville blive nationalhelte for en stund.

Jublen, krammerne og plaskeriet i vandet kort efter afslørede danskernes slutstilling. Joachim Sutton og Frederic Vystave havde formået at holde fast i tredjepladsen, og dermed var bronzemedaljerne hjemme.

»Roning er en mega hård sport. Ens lunger brænder efter 500 meter, og man skal træffe nogle hårde beslutninger ned over banen. Man skal committe sig og gå ind i sig selv. Man giver sig 100 pct., og man viger ikke fra smerten, som bare giver selvtillid og ro i maven. Det kan man leve på i lang tid,« siger Joachim Sutton.

»Vi havde ikke tænkt så meget over den store scene, som OL er, for så kan man let komme i sine følelsers vold og miste kontrollen over tankerne. Derfor har vi også virket meget selvsikre. Vi har været superfokuseret på det, vi kan kontrollere, og det er to kilometers roning som i alle andre løb. Der er OL ikke anderledes. Vi har slappet af på land, hygget os, sovet godt, joket med hinanden, ikke stresset og så bare ræset superhårdt,« siger den 26-årige roer.

Joachim Sutton og Frederic Vystave har flere fællesnævnere end evnerne i en kaproningsbåd og en bopæl i København. Begge har været på universitetsophold i USA, og begge har britiske rødder.

»Vi har snakket om, at vi kunne have været en britisk båd. Det er ret fedt, især fordi vi slog dem i kvalifikationen. Det er en rar følelse,« siger Frederic Vystave.

Han er opvokset i Storbritannien og vandt for 10 år siden en medalje med det britiske juniorlandshold, inden han flyttede til Danmark i 2016.

»Jeg er britisk statsborger, men min drøm har altid været at ro for min mors land, som er Danmark. Jeg mistede mit danske statsborgerskab i nogle år, men fik det igen i 2018,« siger han.

Joachim Sutton er født og opvokset i Roskilde med en far, der er britisk statsborger.

»Jeg var faktisk tæt på at ro for England og blev tilbudt en plads i 2017, men jeg er fra Danmark. Det er der, min familie bor, så jeg er dansker,« siger han.

Efter onsdagens avancement til finalen lod duoen alverdens medier forstå, at de ikke var overrasket over eget niveau. Således var de heller ikke chokeret over medaljen.

»Det er ikke for at lyde ego, men vi er selvsikre og har arbejdet megahårdt. Vi har altid haft et højt topniveau, vi har altid kunnet lave en høj max fart i båden, men vi har bare ikke siddet sammen så længe, så bundniveauet har ikke været særligt højt. Det har vi hver evig eneste dag arbejdet benhårdt på i over et år nu, og de seneste tre-fire måneder har det bare klikket for os.«

»Fordi vi har fokuseret så meget på arbejdsopgaven, er det mærkeligt at stå her med en OL-medalje.«

Dermed er Danmark oppe på to medaljer ved legene. Skeetskytten Jesper Hansen vandt sølv mandag.