Fortsæt til indhold
Sport

Albert Grønbæk nomineret til månedens unge spiller i Superligaen

Albert Grønbæk fra AGF kan blive månedens unge spiller i april.

Han scorede senest i 2-0-sejren over Randers FC, og generelt har det været en god måned for den 19-årige midtbanespiller Albert Grønbæk.

AGF-spilleren er nemlig nomineret til prisen som månedens unge spiller i Superligaen for april. Det sker på baggrund af præstationerne i månedens fem kampe, hvor Albert Grønbæk har scoret to mål, haft syv afslutninger og vundet 24 af sine dueller. Det andet mål blev scoret mod Brøndby IF i 2-2-kampen den 18. april.

Dette har altså medført, at han er blevet udvalgt til at være blandt de fem nominerede. Albert Grønbæk skal således konkurrere mod Jesper Lindstrøm (Brøndby IF), Kamaldeen Sulemana (FC Nordsjælland), Mathias Ross (AaB) og Hugo Ekitike (Vejle).

Albert Grønbæk har i denne sæson spillet 26 kampe for AGF i Superligaen med fem mål og to assists til følge. Han blev en del af førsteholdstruppen i 2020, og midtbanespillerens kontrakt gælder frem til 2025.