Fortsæt til indhold
Sport

Gravid Lotte Grigel er indstillet på et karrierestop

30 år mandag: Lotte Grigel har været ubeskriveligt meget igennem i sin håndboldkarriere. Nu er hun gravid og overvejer, hvad der skal ske, når kontrakten med Nantes udløber til sommer.

Fans af kvindeligaen havde knapt nået at læse Lotte Grigels navn i kampprogrammet, før hun blev døbt »den nye Camilla Andersen«.

Den 17-årige håndboldspiller havde blot spillet et halvt år for Team Esbjerg i den bedste danske række, da playmakeren blev udtaget til EM i Makedonien i 2008. 13 år senere overvejer hun at kalde det for sin karriere i håndboldsporten.