Tiger Woods sluttede langt nede i feltet i comeback-turnering

Den 44-årige golflegende ender på en 40.-plads ved PGA-turnering. Jon Rahm vinder og er nu etter i verden.

Golfspilleren Tiger Woods kunne slet ikke få tingene til at fungere, da han søndag gik sidste runde i fire slag over par ved PGA-turneringen The Memorial Tournament i Dublin, Ohio.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Resultatet betyder, at golflegenden samlet set sluttede turneringen i seks slag over par, og det var kun nok til en skuffende delt 40.-plads.

Turneringen i USA var Tiger Woods første siden februar, efter at han længe har kæmpet med rygproblemer.

De problemer er han tilsyneladende ikke helt kommet sig over endnu, for i løbet af turneringen i Ohio har golfstjernen igen kæmpet med rygsmerter.

På fredagens anden runde betød det, at Tiger Woods gik i fire slag over banens par, ligesom han gjorde det i søndagens finalerunde.

Woods lavede på søndagens sidste runde fem bogeys, en dobbeltbogey og tre birdies på vej mod sin score på 76 slag.

- Fredag var jeg lidt ved siden af mig selv fysisk, men generelt var min første uge tilbage meget positiv, siger Tiger Woods efter turneringen til AFP.

The Memorial Tournament blev fundet af spanske Jon Rahm, der sluttede turneringen i ni slag under par.

Han rykker dermed op på verdensranglistens førsteplads, som den kun anden spanske spiller gennem tiderne. Den første var Seve Ballesteros i 1989.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen