DBU nedstemt i forsøg på at ændre DIF-matchfixingregler
DBU mener ikke, at DIF's ændringer af regler om matchfixing er vidtgående nok. DIF afviser kritikken.
Kampen om at slå ned på matchfixing blev også en duel mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Og den duel tabte DBU ved DIF’s årsmøde lørdag, efter at unionen fik nedstemt sine forslag til ændringer af de nyeste tiltag.
DBU ønskede to af i alt syv forslag ændret. DBU-formand Jesper Møller mente ikke, at de nye tiltag var vidtgående nok.
Helt konkret handlede det om forslaget, som gjorde det forbudt for idrætsudøvere, dommere, og trænere at spille på alle kampe i turneringer, man deltager i. Hidtil har det kun været forbudt at spille på egne kampe.
DBU krævede, at det skulle gælde en større personkreds i klubberne. Det skulle for eksempel også gælde alle ansatte i den pågældende klub.
- Vi ønsker at gå meget langt i DBU. Vi mener, at det er nødvendigt at gå så langt som overhovedet muligt.
- Vi kan jo ikke lave reglerne efter, om det er svært at administrere. Vi vil ikke skelne mellem, om det er en rengøringsdame eller en direktør, siger Jesper Møller.
Ændringsforslaget fra DBU blev nedstemt, da de fremmødte på DIF-årsmødet rakte grønne sedler i vejret i Gunnar Nu Salen i Idrættens Hus i Brøndby.
- Man skal kunne se, at der er logik i reglerne. At forbyde alle motionister, miniputtrænere, rengøringspersonale og kontoransattes mulighed for at spille på kampe i en hel turnering er at gå for vidt.
- Det vil også blive umuligt at håndhæve, mener DIF-direktør Morten Mølholm.
Dermed gælder reglen kun en mindre personkreds i klubber og foreninger, der ikke må spille på kampe, som vedrører den berørte turnering eller liga.
DIF fik også vedtaget, at personer, der hjælper til at opklare sager om matchfixing, kan blive fritaget for straf.
Det ønskede DBU ikke, da unionen vil have nultolerance på området.
- Vi anser matchfixing som den værste trussel mod fodbold. Så kan vi ikke have, at nogen slipper for straf, hvis de tilfældigvis vælger at vidne, siger Jesper Møller.
DIF-direktøren forsvarer dog forslaget. Han mener ikke, at DBU’s forslag ville gavne kampen mod matchfixing.
- I særlige sager kan vi have brug for, at der er nogen, der sladrer og giver os oplysninger, så vi kan få dømt nogle andre og måske også bagmændene, forklarer Morten Mølholm.
DIF har gjort det muligt for DBU og andre forbund selv at bestemme, om man vil give mulighed for straffritagelse eller ej.
/ritzau/