• Opdateret 12/03/2020 kl. 19:36

Tre herresingler klar til kvartfinalerne i All England

Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Rasmus Gemke er alle videre til kvartfinalerne ved All England.

De danske badmintonspillere i herresingle havde en god dag ved All England.

Både Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Rasmus Gemke gik torsdag videre til kvartfinalerne.

Viktor Axelsen vandt over inderen Lakshya Sen med cifrene 21-17, 21-18.

Den andenseedede dansker dominerede kampen, men han begik også en del fejl, som han ikke var helt tilfreds med.

- Nu skal jeg bare lige have lært lidt af denne kamp, og så glæder jeg mig til den næste, siger Axelsen til TV2 Sport.

Selv om sejren aldrig var i fare for at glippe for alvor, så kan han se plads til forbedringer.

- Jeg skal lige op med hovedet. Nu har jeg vundet de første to kampe i to sæt, men jeg skal spille bedre, hvis jeg skal gå videre fra kvartfinalen.

- Jeg skal ind og finde linjerne og løftene. Så det er hele pakken, jeg skal finde. Det håber jeg på, jeg kan, siger Axelsen.

I kvartfinalen skal Axelsen møde kineseren Yu Qi Shi fredag.

Der er desuden lagt op til et spændende danskermøde i en af de andre kvartfinaler. Antonsen skal nemlig møde Gemke i kvartfinalen fredag.

Antonsen gik videre med lidt større besvær torsdag. Han vandt 19-21, 21-12, 21-15 over kineseren Yu Xiang Huang.

Tidligere torsdag gik også Rasmus Gemke videre til kvartfinalen med en kneben sejr over Shesar Hiren Rhustavito på 18-21, 21-13, 21-19.

Mens herresinglerne er godt med, så røg den sidste danske damesingle torsdag aften ud af turneringen.

Line Kjærsfeldt må således pakke sin taske og rejse hjem efter et nederlag til japanske Nozomi Okuhara.

Japaneren vandt i to sæt med cifrene 21-12, 21-16.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.