Den »menneskelige maskine« fik en fængselsdom, men er stadig elsket overalt
»Der er forskel på en god sportsmand og den bedste sportsmand,« siger Nikola Karabatic, der i to årtier har domineret international herrehåndbold. Nok er den nu 35-årige franskmand dømt for matchfixing, men han hyldes stadig som en legende.
MALMØ
De øvrige FC Barcelona-spillere kiggede formentlig noget forundret på Nikola Karabatic.
Efter sin første træning i den spanske topklub i sommeren 2013 kunne holdets nye stjerne – den olympiske guldvinder og verdens bedste håndboldspiller – ellers let have bedt en af de ældre holdledere om at tage alt det beskidte vasketøj. Men det var der ikke tale…