Fortsæt til indhold
Sport

Håndboldmestre fra Esbjerg har underskud, men det ser endnu værre ud i København

Flere danske topklubber i håndbold har minus på bundlinjen. Det gælder bl.a. selskaberne bag Team Esbjergs kvinder og Bjerringbro-Silkeborgs herrer, men værst ser det ud i København Håndbold, der har tabt over 37 mio. kr. siden 2013.

De er dygtige til at spille håndbold på Frederiksberg, men langt fra ligeså dygtige til at tjene penge.

København Håndbold, der i to af de seneste tre år har været i DM-finalen og i disse uger har en håndfuld spillere sendt af sted til VM i Japan, kan endnu engang præsentere et stort underskud. Det er sjette år i træk, at der er røde tal på bundlinjen.