Dopingring fældet af ”Operation Aderlass”: Skiløber taget med nålen i armen ved VM
120 politifolk i aktion samtidig. Tysk sportslæge med fortid i cykelsporten anholdt. Han er identificeret som bagmand i en dopingring, der leverede blodposer til atleter under VM i langrend i Østrig.
En nål i armen forbundet til en pose med blod, der langsomt var ved at løbe ind i kroppen på en veltrænet langrendsløber.
Det var, hvad det østrigske politi blev mødt af, da betjente onsdag middag stormede et hotelværelse ved ski-VM i de nordiske discipliner, der afvikles i Seefeld i Tyrol i øjeblikket.
Skiløberen, der var i færd med at bloddope sig klar…