To havestole i Odense fortæller alt om Yao, der ikke har ofret så meget for blot at give op nu
Fodbold har givet den 21-årige Yao Dieudonne et håb om en tilværelse, men har samtidig tvunget ham til at give afkald på mere, end de fleste gør gennem et helt liv. Netop nu er ivorianeren på kontrakt i OB, men til sommer kan han være på vej videre – han aner ikke hvorhen, men midt i kaos holder én ting ham oppe.
»Hva’ så, Yao, hvad er der lige foregået ude i haven?«
Netop hjemvendt fra en uges ferie i Grækenland var Rasmus Festersen på vej rundt for at tjekke, om alt var ok på matriklen, da hans blik faldt på plænen. Det havde været en tør sommer, så græsset kunne umuligt være uskadt, men der var nu alligevel nogle mærkværdige mærker i det grønne tæppe.
»Først…