Nu er det sværere at købe sig til guldmedaljerne
Det Internationale Atletikforbund har indført regler, der gør det markant sværere at købe sig til bedre atleter i andre nationer. Dansk Atletik Forbund bifalder tiltaget, men mener ikke, det kan stå alene.
Det havde været længe kendt, men ved EM i atletik i 2016 var det tydeligt for enhver.
Med knap en halv banelængde ned til sine nærmeste konkurrenter krydsede Yasemine Can målstregen og vandt suverænt kvindernes 5.000 meter-disciplin. Med cirka samme lethed løb hun også guldet hjem på den dobbelte distance.
I Yasemine Can havde Tyrkiet fundet et løbetalent…