Fortsæt til indhold
Sport

»Hvis jeg i dag slår mig selv for ikke at være nået længere, er jeg jo syg i låget«

Frederik Løchte Nielsen kunne have tjent langt mere hæder og langt flere penge, men han er stolt over sin karriere og over aldrig at være gået på kompromis med sine værdier.

WIMBLEDON - »Hurra – jeg skal spille Wimbledon.«

»Åh nej, hjææælp – hvad pokker skal jeg spille i?«

Frederik Løchte Nielsen blev mere end almindelig presset, da han med kort varsel fik et wildcard til den legendariske græsturnering.

Godt nok var han allerede i England og kunne snildt nå til anlægget i det sydvestlige London, men tøjet, hvad med tøjet?