Astmamedicin: For lidt er det medicin, for meget er det doping

Forestil dig følgende scenarie: En Tour de France-rytter iført tætsiddende farverigt lycratøj står klar ved siden af sin ultralette cykel. Der er ikke mange minutter til, at dagens etape bliver skudt i gang. Inden rytteren svinger benet over cyklens baghjul for at sætte sig til rette på sadlen, får han rakt en inhalator af holdets sportslæge. Han tager plastikdimsen op til munden og tager en dyb indånding.

Det er slet ikke et særsyn i den internationale cykelelite, for mange cykelryttere lider af astma, og de bliver behandlet med en slags medicin, som i de rette mængder ikke er forbudt af World Anti-Doping Agency.

»Medicinen udvider luftvejene, så det bliver nemmere at trække vejret. Og så længe sportsudøveren ikke tager mere end den tilladte mængde, er der ikke ingen evidens for, at stoffet er præstationsfremmende hos raske ikke-astmatikere,« siger Jakob Mørkeberg, videnskabelig konsulent i Anti Doping Danmark.

»Hvis man lider af astma, forringer sygdommen ens evne til at yde. Når idrætsfolk med astma tager astmamedicin, forbedres deres lungefunktion, så den kommer tilbage på sit normale niveau, og derfor er der som udgangspunkt ikke noget ulovligt i det,« siger Jakob Mørkeberg og forklarer, at astma faktisk er meget udbredt blandt topatleter inden for udholdenhedsidrætsgrene som cykling og svømning.

»De har så store træningsmængder og bliver ofte forpustede. De trækker simpelthen vejret så mange gange, at de får irriterede luftveje og risikerer dermed at udvikle astma. Når de stopper med at dyrke sport, forsvinder luftvejslidelsen som regel igen,« siger han.

Raske ryttere kan ikke snyde

Et af de nyeste eksempler på astmamedicin i cykelsport er den nu afsluttede sag mod den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome.

Sidste år afleverede han en dopingprøve med en dobbelt så høj koncentration af astmapræparatet salbutamol som tilladt. Chris Froome har hele tiden bedyret sin uskyld og meddelte tidligere på året, at han også denne gang går efter at stå øverst på sejrsskamlen, når sidste rytter er rullet over målstregen på Champs-Élysées i Paris.

I mandags endte anklagerne mod Froome med, at englænderen fik lov til at starte, fordi Den Internationale Cykelunion (UCI) mente, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at føre en sag mod ham.

Og salbutamol i doser over det tilladte kan være præstationsfremmende, slår den videnskabelige konsulent fra Anti Doping Danmark fast.

»Forskellige studier viser, at astmamedicin kan være muskelopbyggende. Hvis man indtager astmamedicin i store doser vil det gå i blodbanen og påvirke musklerne. Det påvirker imidlertid ikke udholdenheden, men kan forbedre præstationen under korte, intense arbejdsperioder, som for eksempel en sprint,« forklarer Jakob Mørkeberg og konkluderer:

»Så kan man træde hårdere i pedalerne i korte perioder.«

Hvis ikke man lider af astma, men alligevel tager et sug eller to af en inhalator med medicin, øger det ikke præstationsevnen, påpeger han.

»Derfor gør det ikke fra eller til, hvis en rask cykelrytter tager salbutamol inden for den tilladte grænse. Og netop derfor er medicinen tilladt for alle og kræver ingen godkendelse af antidopingmyndighederne.«

Kontrollen er god nok

Hvert år har Anti Doping Danmark mulighed for at komme med deres besyv til World Anti-Doping Agencys liste over forbudte stoffer, og den danske organisation har ikke haft grund til indvendinger på området inden for astmastofferne i år.

»Med den dokumentation, der ligger lige nu, mener vi, at alt er, som det skal være i forhold til brug af astmamedicin. Så længe der ikke er nogen evidens for, at man får noget ud af at tage salbutamol som rask atlet, er det ikke et problem,« siger Jakob Mørkeberg.