Fortsæt til indhold
Sport

Fuldt overblik over alle VM-trupper - 736 spillere fra 32 lande

Jyllands-Posten er det danske bidrag til et stort VM-projekt styret af The Guardian. Det indbefatter små portrætter af alle 736 VM-spillere. Læs dem her:

Der er Messi, Neymar og Eriksen. Kane, Hazard og Kroos. Men der er også Fahad Almuwallad, Moussa Konate og Mehdi Taremi. Ved VM i fodbold deltager 736 spillere fra 32 lande, men man kender langt fra alle spillerne, med mindre man er mere end almindeligt fodboldinteresseret.

Det kan Jyllands-Posten takket være et enormt omfattende projekt med det engelske medie The Guardian som tovholder nu gøre noget ved. Arbejdet består af, at The Guardian har skabt kontakt til enten egne eller andre mediers journalister i alle 32 VM-lande. De har derpå lavet portrætter af de 23 spillere fra deres respektive lande og delt dem med hinanden. Derfor kan du læse om alle VM-spillerne under denne del af Jyllands-Postens VM-temaside og på den måde gøre dig selv klogere før hver eneste af VM’s kampe. Uanset om det er Belgien – England, Danmark – Frankrig eller Marokko – Iran.