Dartlegende sigter mod 17. VM-titel efter sejr i semifinale
Kun debutanten Rob Cross står nu i vejen for en eventyragtig afslutning på karrieren for Phil Taylor.
Den 57-årige englænder Phil Taylor er nu kun en enkelt sejr fra at sikre sig sin 17. verdensmestertitel i dart.
Det står klart, efter at han udraderede den useedede waliser Jamie Lewis i semifinalen med 6-1 i Alexandra Palace i London.
Phil Taylor bekræftede allerede i begyndelsen af 2017, at VM i England ville blive hans sidste turnering som professionel.