Danskerne udskyder ferien

Rejsebranchen oplever, at flere danskere vælger at rejse til varmen senere på året end tidligere.

Artiklens øverste billede
Foto: Stine Bidstrup/Polfoto

De traditionelle ferieuger i Danmark er måske ikke så traditionelle længere. I hvert fald vælger mange at udskyde jagten på sydens sol.

Hos rejsebureauerne er salget af rejser, der ligger efter de traditionelle ferieuger, uge 29, 30 og 31, øget.

- Vi hører fra mange, at de ikke vil rejse i højsæsonen. De synes, der er dejligt i Danmark i sommermånederne, og de vælger derfor at udskyde deres rejse til senere. Allerede nu kan vi se, at vores septembersalg ligger langt over normalen, siger Glenn Bisgaard, der er kommunikationschef hos Apollo, til Ritzau Fokus.

Omvendt kan dårligt vejr også influere på vores sene rejsekøb. Har man valgt at holde sin ferie i Danmark, og kan man se, at det ser ud til at skulle blive dårligt vejr, er der mange, der forsøger at finde en charterrejse.

Men ofte er man alt for sent ude, og så skal der tænkes alternativt.

- Danskerne er blevet mere fleksible og mere villige til at omstille sig. Derfor er der mange, der laver deres ferieplaner om. Altså kontakter arbejdspladsen og får flyttet deres ferie fra juli til enten august eller september, hvor der er bedre mulighed for at finde en ledig rejse, der opfylder de pågældendes behov, siger Nikolai Johnsen.

De nye tendenser er en kæmpe gevinst for rejsebranchen, der kan sælge flere rejser over flere måneder.

- Det er virkelig positivt for os. Vi sælger flere rejser i august og september, og vi er sågar også begyndt at sælge mange rejser i oktober, siger Stig Elling, der er rejseambassadør hos Bravo Tours.

- Mange vælger også at rejse senere, fordi der er billigere rejser, og fordi destinationerne på det tidspunkt ikke er fyldt med turister.

Rejsebureauernes fornemmelse for, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt, er ikke grebet ud af den blå luft. Hos Dansk Industri fortæller man, at der er sket store ændringer de seneste år.

Industriferien eksisterer ikke rigtig længere. Det betyder, at ferie nu lægges på en meget mere fleksibel måde, end det gjorde hidtil, forklarer Michael Nordahl Heyde, der er underdirektør i Dansk Industri.

- Virksomhederne har ikke samme behov for at holde lukket, og arbejdsgiverne er faktisk glade for, at folk vil udskyde ferien og arbejde i juli, hvis der er brug for det, siger Michael Nordahl Heyde.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.