Du kan stadig få billige flybilletter
10 gode råd om, hvordan du kommer billigt af sted. Selv om du endnu ikke har planlagt ferien, er der mulighed for at score billetter til lave priser.
Det er lidt af en videnskab at få fingre i en billig flybillet, for det er ikke bare held, når det lykkes at komme til Mallorca for 300-400 kr. eller til New York for 2.500 kr. Du skal være fleksibel, bestille billetten i god tid og holde et vågent øje med kampagner og tilbud. Og faktisk kan det i visse tilfælde være en fordel at bestille to enkeltbilletter i stedet for en returbillet.
Men er du en af dem, som allerede er for sent ude og endnu ikke har planlagt, hvor du og familien skal hen i sommerferien, er der stadig muligheder - til rimelige priser, især hvis man har mod på at tage til en større by i Europa. Det lyder måske varmt, men der kan jo være strande, søer eller floder lige i nærheden.
Et pristjek af flypriserne i juli, som rejsesøgemaskinen Travelmarket har foretaget for Jyllands-Posten, viser, at man i ugerne 27, 28 og 29 f.eks. kan komme til Paris, Berlin eller Prag fra København for 1.000 kr. eller derunder.
Til Bruxelles for 224 kr.
Endnu billigere er det, hvis man vil til Bruxelles eller London. Så kan turen gøres for 200-300 kr. med Ryanair, mens en billet til Dubai typisk koster 2.800 kr. Vil man rejse fra Billund, er der billetter til bl.a. Rom for 900-1.400 kr. eller til London for 250-500 kr.
Kan man flyve fra Hamborg, koster billetten til Barcelona cirka 800 kr. - og til Milano og Paris cirka 500 kr. Noget dyrere er billetten til New York, der lige nu kan fås for 3.800 kr. i uge 27 og godt 5.000 kr. i uge 28 og 29.
»Det er fortsat muligt at få billige flybilletter i højsæsonen, hvis man kan være fleksibel med ud- og hjemrejsedatoer, og særligt europæiske destinationer, hvor konkurrencen mellem flyselskaberne er størst, er der attraktive priser. Kan man samtidig rejse fra en alternativ lufthavn, end den man normalt bruger, kan der være yderligere penge at spare,« siger direktør Ole Stouby fra travelmarket.dk.
»Vi ser i år, at der er mere kapacitet i markedet end nogensinde, og særligt konkurrencen mellem lavprisselskaberne giver billige flybilletter til forbrugerne. De priser vi lige nu ser i juli til mange destinationer, er i et lavt niveau, på trods af at vi taler om den absolutte højsæson,« siger han.
Her er 10 gode råd
Jyllands-Posten har i samarbejde med Travelmarket lavet 10 gode råd til, hvordan du finder en billig flybillet - måske er det allerede nu, at du skal planlægge efterårsferien? Under de 10 gode råd, kan du se, hvor der lige nu er billige flybilletter.
1. Vær fleksibel med afrejsedage og tidspunkter
Billetpriserne styres af efterspørgslen, så prøv at lægge dine rejser på dage og tidspunkter, hvor andre ikke rejser. Vælg altid at se flypriserne de omkringliggende dage, som ofte vil vise store prisforskelle. De billigste flybilletter finder man typisk tirsdag-torsdag, og de meget tidlige og sene afgange er ofte de billigste.
2. Brug en rejsesøgemaskine
Prisen på den samme rejse kan variere, afhængig af hvor du finder den og hos hvilke leverandører. Brug derfor en rejsesøgemaskine, som både søger og sammenligner alle priser fra flyselskaber og online rejsebureauer. Det kan f.eks. være travelmarket.dk eller momondo.com.
3. Vær fleksibel med flyselskabet
Det kan koste penge at være loyal over for flyselskabernes bonusprogrammer. Så i stedet for at vælge det samme selskab, bør du vælge den billigste rejsemåde uanset flyselskabets navn.
4. Tjek enkeltbilletter
Du kan i visse tilfælde spare penge ved at købe enkeltbilletter i stedet for returbilletter. Flere online rejsebureauer i rejsesøgemaskinerne tilbyder faktisk at kombinere flyselskaber i én returbillet, som ellers konkurrerer hårdt indbyrdes. F.eks. kan man flyve ud med Ryanair og hjem med SAS. Det giver dig samtidig flere afgange at vælge imellem, for måske passer rejsetidspunkterne hos et flyselskab bedre end med et andet.
5. Hold øje med kampagner og tilbud
Der er masser af gode tilbud, så hold dig opdateret. Du kan med fordel oprette en prisagent hos en af søgemaskinerne for at holde øje med prisudviklingen på flybilletterne, da priserne går op og ned hele tiden. Du bestemmer selv hvilket tidspunkt på dagen, du vil modtage priserne i en mail. Samtidig kan du tilmelde dig nyhedsbreve fra forskellige rejsebureauer og flyselskaber, så du får information om tilbud og kampagner.
6. Tag en mellemlanding
I skoleferier og populære forlængede weekender f.eks. omkring Kr. Himmelfartsdag og påske kan det være dyrt at flyve direkte sydpå, men hvis man lægger en mellemlanding ind i rejseplanen, er det muligt at komme billigere af sted. Det kan f.eks. være en fordel at flyve med KLM via Amsterdam eller via Frankfurt med Lufthansa. Rejsetiden bliver længere, men du sparer penge.
7. Vælg en anden afrejselufthavn
Nogle gange kan du spare penge ved at vælge en anden afrejselufthavn, end den du normalt rejser fra. Ofte kan der være direkte flyruter fra én lufthavn i forhold til en anden, og flypriserne varierer meget i pris.
8. Pas på gebyrerne
Flyrejsende hader de gebyrer, som ofte fordobler prisen på de billige flybilletter. En ganske lav pris bliver meget voldsomt højere, når gebyrer for sædeplads, kortbetaling og bagage lægges oveni. Søgemaskinerne tager ikke højde for gebyrerne i priserne, de viser, da nogle flyselskaber har det inkluderet og andre ikke. Man skal derfor nøje tænke igennem, om man har brug for rejseforsikring, ekstra bagage, sædereservation, adgang blandt de første til flyet og de andre mange fantasifulde tillægstjenester, som flyselskaberne tjener penge på. Her er en gebyroversigt.
9. Bestil i så god tid som muligt
Når det gælder flybilletter, så bestil i så god tid som muligt. De billigste billetter sælges først, og især de sidste fire uger inden afgang stiger prisen typisk. Når det gælder rejser i juli til de populære sol- og badedestinationer sydpå samt oversøiske rejsemål som USA og Thailand med rutefly, er hovedreglen at bestille allerede i januar og februar, mens rejser til europæiske storbyer ofte kan bestilles meget senere og op til få uger før afrejse, selv i juli måned.
10. Flyprisen stiger ikke, jo mere du søger
Mange tror, at flyselskaber og online rejsebureauer holder øje med ens søgninger, og at de lader prisen på flybilletten stige i forhold til søgninger, man tidligere har lavet. Men det er ifølge direktør Ole Stouby fra Travelmarket en myte, og det handler alene om udbud og efterspørgsel. Ofte er prisen man har fundet tidligere på dagen steget, da de billigste flybilletter i mellemtiden er blevet udsolgt. Man vil i mange tilfælde også opleve, at prisen falder, da der måske er sat flere sæder til salg til en lavere pris.
Kilde: Travelmarket
|
Uge 27 | Uge 28 | Uge 29 | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra København | |
|
|
|
|
|
|
|
Berlin | 905 | 615 | 731 | |
|
|
|
|
London | 481 | 394 | 468 | |
|
|
|
|
Paris | 995 | 868 | 1035 | |
|
|
|
|
Bruxelles | 224 | 286 | 294 | |
|
|
|
|
Prag | 754 | 758 | 758 | |
|
|
|
|
Bangkok | 2946 | 5332 | 5346 | |
|
|
|
|
Dubai | 2751 | 2923 | 2753 | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra Billund | |
|
|
|
|
|
|
|
London | 258 | 394 | 452 | |
|
|
|
|
Rom | 968 | 1438 | 1583 | |
|
|
|
|
Dubai | 2680 | 3471 | 3050 | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra Hamborg | |
|
|
|
|
|
|
|
Barcelona | 835 | 865 | 840 | |
|
|
|
|
London | 617 | 647 | 687 | |
|
|
|
|
Paris | 486 | 515 | 491 | |
|
|
|
|
Rom | 778 | 848 | 798 | |
|
|
|
|
Milano | 442 | 568 | 620 | |
|
|
|
|
Dubai | 2571 | 2922 | 3331 | |
|
|
|
|
New York | 3889 | 5158 | 5032 | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Priserne er t/r inkl. skatter og afgifter og er fundet på rejsesøgemaskinen travelmarket.dk den 20. juni.
Betingelser: Flybilletter til europæiske destinationer har minimum to nætters ophold og maksimum syv dages varighed. Flybilletter til interkontinentale destinationer har minimum syv nætters ophold og maksimum 14 dages varighed. Alle destinationer i Europa er direkte fly, og max. transfertid i lufthavne ved de oversøiske destinationer, hvis der er flyskift, er otte timer.