Kreta med ekstra kræs

Den græske ferieø Kreta har i årtier været blandt danskernes feriefavoritter – og lad det være sagt med det samme: Intet sted på Kreta er uopdaget. Hvor de fleste turister søger mod vestsiden af Kreta, så er der mere stille på øens østlige del. Her kan du gå på opdagelse på de spedalskes ø, de riges sandstrand, de lokales landsbyer og den uundgåelige klassiker Knossos.

Artiklens øverste billede
Der er masser af oplevelser og næsten altid godt vejr på Kreta, der bl. a. er kendt for Knossos´ruiner. Foto: Kenneth Karskov

Lad det være sagt med det samme: Intet sted på Kreta er uopdaget. Er det en ægte Robinson Crusoe-oplevelse, du drømmer om, så kommer du 40-50 år for sent, men du kan stadig opleve den ægte græske charme kombineret med god mad og godt vejr på Kreta.

Hvor de fleste turister søger mod vestsiden af Kreta, så er der mere stille på øens østlige del. Her kan du gå på opdagelse på de spedalskes ø, de riges sandstrand, de lokales landsbyer og den uundgåelige klassiker Knossos.

De spedalskes ø

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at deportere spedalske på øen Spinalonga. De syge blev isoleret under kummerlige forhold og slap først væk, da man fandt en kur. Foto: Kenneth Karskov

Officielt er navnet Kalydon, men ingen kalder den lille, forladte klippeø ved andet end dens italienske navn fra middelalderen: Spinalonga.

Det var i begyndelsen af 1900-tallet, at deportationen af de første spedalske til Spinalonga fandt sted. Her blev de syge isoleret under kummerlige forhold, og de slap først væk, da kuren mod spedalskhed blev opdaget.

Deres historier har inspireret forfatter Victoria Hislop til bestselleren “Øen”, som du endelig må tage med som læsestof. Bogen er solgt i 1,5 mio. eksemplarer i Storbritannien alene, oversat til 20 sprog og er blevet til en populær serie i 26 afsnit på græsk tv.

Så det er ikke kun udenlandske turister, der valfarter til den lille ø for at forstå historien. Grækerne selv er også flittige gæster, og alle voksne betaler to euro (ca. 15 danske kroner) i entré, mens børn er gratis.

Knossos

Ruinerne af et pragteksemplar af et palads bygget for 3.500 år siden kan stadig ses på Knossos. Foto: Kenneth Karskov

Hvis det på nogen måde giver mening at tale om "obligatorisk pensum" på en ferierejse, så er Knossos det ene punkt på programmet, som ingen vil acceptere, at du springer over på en tur til Kreta.

Knossos ligger i udkanten af Kretas hovedby, Heraklion. Området har været beboet i 8.000 år, og for rundt regnet 3.500 år siden satte de sig for at bygge et palads uden lige.

Det er ruinerne af dette mesterværk, der kan ses i dag. Et vældigt palads i flere etager, forbundet af høje trappegange og med lange korridorer, der ledte ind til en række små og store rum.

Det meste står, som det blev udgravet omkring år 1900. Enkelte dele af paladset er dog rekonstrueret, så selv det utrænede øje kan få et indtryk af forholdene.

Det koster seks euro (ca. 45 kr.) for voksne at få adgang, mens børn er gratis.

Elounda

Pane Elounda er den oprindelige del af landsbyen. Her er hyggelige tavernaer, og ældre damer deler gerne børnene på småkager. Foto: Kenneth Karskov

Hvis du nogensinde har tænkt: “Cristiano Ronaldo ville da gerne møde mig”, så skal du søge mod Elounda. Det er her, de rige og berømte holder til, når de besøger Kreta, og listen rummer ikke blot fodboldspillere, men også nogle af musikkens største stjerner som Rihanna og Lady Gaga.

For ikke at tale om den stenrige saudi-arabiske kongefamilie, som også siges at tilbringe en del af sommeren her.

Den tidligere fiskerby har udviklet sig til øens eksklusive ferieby med dyre butikker og fine hoteller, og i havnen ligger dyre lystbåde side om side med de traditionelle græske blå-og-hvidmalede fiskekuttere.

Den store oplevelse er ”Pane Elounda”, den oprindelige landsby, som ligger få minutter herfra. Det er et eksempel på en autentisk kretansk by med flere hundrede år gamle huse, hvoraf nogle står nyrestaurerede, andre helt forfaldne.

En lokal taverna byder på lidt mad og drikke, og landsbyens ældre damer vil tilbyde dine børn småkager og vindruer. Det er helt igennem hyggeligt.

Landsbyerne

Kører du op i bjergene til de traditionelle, små landsbyer, kommer du så tæt på det oprindelige Kreta, som du kan. Foto: Kenneth Karskov

Væk fra al virakken med kendte, kongelige og almindelige turister ligger Kretas små, traditionelle landsbyer. Lad lejebilen stille og roligt arbejde sig op ad de snævre bjergveje, der knap er brede nok til, at to biler kan passere hinanden.

De lokale samles i skyggen fra kirken og udveksler historier om dagens store og små begivenheder. Stop her for en kop stærk, grumset græsk kaffe, og hvis du lever efter princippet ”skik følge eller land fly”, så skal der lidt af det lokale ildvand, raki, i glassene ved siden af.

Til alt held smager det ikke forbløffende godt, for der skal ikke mange glas af den lokale brændevin i blodet, før bilkørsel er både ulovligt og decideret farlig på bjergvejene.

Til gengæld er det så tæt på det ægte Kreta, du kan komme.

Her skal du bo

Hotel Blue Palace er et af de bedste hoteller på Kreta. Udsigten er smuk, og med en bjergbane kommer man let ned til stranden. Foto: Blue Palace

Blue Palace er Kretas nok bedste hotel, og de store, internationale rejsemagasiner – bl.a. Conde Nast – har haft stedet på listen over Europas bedste resorts.

Hotellet er bygget på en skråning med udsigt over den lille bugt med de spedalskes ø Spinalonga i midten, men terrænet giver også den udfordring, at der er et stykke vej fra værelserne øverst og hele vejen ned til stranden. De bedste rum er derfor indrettet med privat pool, hvor det er muligt at dyppe sig. Derudover sørger en lille bjergbane for at transportere gæsterne fra receptionen og ned til vandet – og især børnene vil være fascineret af turen.

Her er tre store swimmingpools, en luksuriøs spa-afdeling samt forskellige restauranter med hver sit speciale: Asiatisk, græsk og store bøffer. Uden for sæsonen har hotellet ofte tilbud på halvpension inkluderet i værelsesprisen, og en græsk aften her indeholder både moussaka, souvlaki og levende dans og musik. Så få din zorba på og gør klar til et par luksuriøse dage i den fredelige bugt ved Elounda og nyd den berømte græske gæstfrihed i trendy, femstjernede omgivelser.

Se mere på: www.bluepalace.gr

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.