Den levende danske museumsby

Fotografens instruktioner lyder venligt men bestemt til det nybagte brudepar. De manøvrerer rundt på de toppede brosten, som brudekjolen glider henover, mens de smiler og kigger ind i linsen efter fotografens anvisninger.

Det er sen eftermiddag i den gamle bydel i den sydvestjyske by Ribe. Vi befinder os i en sidegade til byens store torv, hvor den mægtige domkirke er byens ubestridte centrum.

I disse omgivelser behøver man ikke lede længe efter egnede steder at få taget sine bryllupsbilleder. Med sine gamle, velholdte huse og brostensbelagte gader er størstedelen af den gamle bydel således en ideel kulisse.

Ribes historie daterer sig helt tilbage til starten af 700-tallet, og købstaden har i mange år været anerkendt som Danmarks ældste eksisterende by.

Den middelalderlige bykerne rummer bortset fra domkirken ikke mange bygninger fra middelalderen, da næsten alle er brændt. Til gengæld er her en overflod af bygninger fra 1500-tallet og fremad.

Usædvanlig helstøbt bykerne

Nøgleordet for Ribes gamle bydel er ’harmoni’. I mange danske byer finder man gamle bygninger, men næsten alle steder er de omkranset af nyere arkitektur. Sådan er det ikke i Ribe, hvor det overskuelige bycentrum er usædvanligt helstøbt.

Her ligger stribevis af aldrende huse, hvoraf over hundrede er fredet. Nogle er murstenshuse, mens andre er af bindingsværk, og Ribe er den danske by med flest bindingsværkshuse.

Langt de fleste huse er særdeles velholdte, og stokroserne smyger sig op langs mange af dem. Læg dertil de historiske gadelamper, og man har flere steder noget, der er som taget ud af en turistbrochure.

De idylliske omgivelser komplementeres af, at alle gader pånær en enkelt i den middelalderlige bykerne er belagt med brosten, om end det for besøgende også kan være hårdt for bentøjet.

Ribes unikke centrum er ikke gået ubemærket hen i udlandet. Byen blev således sidste år kåret til ”Europas smukkeste mindre by” af rejsehjemmesiderne Global Grasshoppes og Hotels.com.

Førende havneby

Tre løb af Ribe Å løber gennem byen, og netop placeringen ved den brede å var en vægtig årsag til, at Ribe på et tidspunkt var Danmarks største by samt den by, der tjente flest skattekroner ind til kongen.

Ribe Å udmunder nemlig i Vadehavet, og inden togbaner og landeveje overtog det meste af varetransporten, var skibsfart den altdominerende transportform.

Dengang ankrede masser af skibe op i Vadehavet, hvorefter alverdens varer blev transporteret ind i landet med fladbundede pramme – de såkaldte everter.

Ribe var en førende havneby dengang, selv om byen ligger seks-syv kilometer inde i landet. I dag ligger den gamle havn der stadig som en forunderlig, lille tidslomme.

Ret beset består havnen nu til dags blot af en række mindre både på begge sider af Ribe Å, men en lille slentretur langs kajen er ganske hyggelig. Her kan man også se en kopi af byens sidste evert, Johanne Dan, der ligger til kaj med sit grønne og rustrøde træskrog og sin høje mast.

Tæt på står byens stormflodssøjle, hvor sorte og irgrønne metalringe markerer de vandstande, som stormfloder og deraf følgende oversvømmelser gennem tiden har afstedkommet. Den største katastrofe indtraf i 1634, hvor vandet den 11.-12. oktober stod hele 6,10 meter over dagligt vande.

Byens storhed og fald

Ribes historie er også en fortælling om storhed og fald. Fra positionen som landets største og rigeste by gik det nemlig sidenhen støt ned ad bakke.

Da handelsskibene blev større, mistede Ribe sin status som vigtig havneby, ligesom oversvømmelser og pesten også var hård ved byen.

Ved grænsedragningen efter krigsnederlaget til preusserne i 1864 mistede Ribe hele sit sydlige opland, og faktisk var det meningen, at byen ikke længere skulle være en del af Danmark.

Men de danske forhandlere fik overbevist de preussiske forhandlere om, at den gamle domkirkeby af historiske årsager burde forblive på danske hænder.

Storhedstiden er dog adskillige hundrede år væk, og det kan vi pudsigt nok prise os lykkelige for i dag. For de mange år med stagnation betød også, at byens eksisterende bygninger ikke blev revet ned til fordel for nybyggeri, og derfor fremstår Ribes gamle bydel i dag nærmest som et levende museum.

Oplev vægterne

En særdeles interessant måde at opleve det gamle Ribe på er ved at begive sig ud på en vægter-rundgang ved aftenstid.

Ved kongelig forordning i 1683 blev vægtergang gjort pligtig i alle landets købstæder, og i Ribe patruljerede vægterne efterfølgende byens gader om aftenen og natten gennem flere århundreder.

Til ære for turister og andre interesserede er vægter-rundgangene blevet genoptaget, og hver aften i sommerhalvåret er det muligt at komme med, hvilket bestemt kan anbefales.

Nutidens turistudgave er særdeles autentisk og iklædt gammeldags vægteruniform samt udstyret med en lampe med stearinlys og den drabelige morgenstjerne, som i sin tid blev brugt til at jage tyveknægte og andet skidtfolk på flugt.

Vægterne fortæller om byens omskiftelige historie garneret med spøjse anekdoter fra fortiden, og man bliver heller ikke snydt for et andet af vægternes varemærker – sangen. Vægterne var nemlig kendt for at afsynge visse vers under deres rundgang, og de følger også med i nutidens version.

Vægter-rundgangen er en yndet turistadspredelse, og det er ganske spændende at gå med og indånde stemningen af det gamle Danmark.

Landets ældste domkirke

Blandt Ribes mange spektakulære bygninger overstråler en enkelt de øvrige. Det handler om den knap 900 år gamle domkirke, der er landets ældste af slagsen og et særdeles imponerende bygningsværk.

Domkirken troner på byens store torv, hvor de tre høje kirketårne og de irgrønne tage hæver sig højt over de lyse mursten.

Indendøre lokker kirken med et interiør bestående af både enorme lysekroner, en sirligt ornamenteret prædikestol samt moderne, farverig kunst udført af Cobra-kunstneren Carl-Henning Pedersen.

Gå endelig en tur op i det 52 meter høje såkaldte borgertårn, hvorfra man har en forrygende udsigt ned over den gamle bydel, marsken og helt ud til Vadehavet.

Domkirken er langtfra den eneste flotte bygning på torvet. Tværtimod er domkirken på alle sider omkranset af dejlige, velholdte bygninger, hvor en af perlerne er bindingsværkshuset fra 1600-tallet, som huser kroen Weis Stue.

En spøjs detalje ved torvet er, at domkirken ligger lavere end de omkringliggende bygninger. Med inspiration fra den skålformede plads, Piazza del Campo i den italienske by Siena, har man udlignet niveauforskellen ved hjælp af over 100.000 granitsten, der skråner forsigtigt ned mod kirken.

Tre råd til rejsen