Klar, parat, camping-start

Livet på campingpladsen ved Nibe Bredning tiltrækker teltentusiaster helt fra Norge. Snart er campingpladsen klar til forårets og sommerens store ryk-ind.

Artiklens øverste billede
De faste gæster på Nibe Camping vælger robuste fortelte. Foto: Per Raahauge

Campingpladsen i Nibe er åben hele året, men man møder ikke mange mennesker her i april på en tur fra købmandsbutikken ved landevejen og ned til stranden, hvor man også kommer forbi legepladsen og swimmingpoolen, der er ved at få en kærlig hånd her op til sæsonstart.

En campist eller to er på vej fra deres campingvogne til butikken, mens nogle børn kæmper med at få en drage i luften. Men langtfra alle vogne og fortelte er beboede lige inden påsken og den store sæsonstart for campinglivet i Danmark.

Vi befinder os nær Limfjorden på Nibe Camping, der er placeret helt ned til Nibe Bredning. Campingpladsen har 145 enhedspladser til telte og campingvogne, to udlejningscampingvogne, 14 hytter med forskellige grader af luksus, fire hotelværelser, en butik og restauranten Spisekrogen, hvor der både er stegt flæsk og stegt ål på menuen hver uge.

Pladsen er placeret i gåafstand til Nibe, men midt i naturen med egen lavvandet og børnevenlig strand. Og så er der kun små 30 km fra Aalborg med storbyens mange seværdigheder, kulturtilbud og forretningsliv.

Så værtsparret Berit og Hans Jørgen Søndergaard kan med god ret kan tilbyde deres gæster fjordliv, storbyliv og campingliv.

Mange gengangere

»Omkring 60 pct. af vores gæster er gengangere. Det er både danske og norske familier med og uden børn, samt mange håndværkere, der gerne vil arbejde i Aalborg, men også gerne have fred og ro, når de har fri,« fortæller Berit Søndergaard bag disken i købmandsforretningen, der er tilknyttet pladsen.

Et sted er en håndværker ved at rejse et meget robust helårsfortelt for en norsk familie, der har deres store campingvogn på pladsen det meste af året. Det gamle fortelt holdt ikke til vinterstormene i Danmark. Så de skal have nyt, for der er jo ikke meget ved at sidde i Norge og frygte for vejrliget i Danmark. Så de er gået ”all in” med et forsvarligt fortelt.

Men de arbejder dog også på at få nye gæster.

»Sammen med 312 andre pladser er vi medlem af DK-Camp, der netop nu slår et slag for den nye sæson med sloganet: ”JA TAK til Danmark” samt et nyt flag,« fortæller han.

Målet med DK Camps kampagne er at udbrede kendskabet til camping og tiltrække nye gæster. Man har lavet et fremstød i Norge, og det har båret frugt. Nordmænd kan bedre acceptere de danske afgifter og det danske prisniveau end mange af de andre udenlandske gæster.

Berit og Hans Jørgen Søndergaard kan sammen se tilbage på 14 år som værtspar på Nibe Camping, der nu har fungeret i over 50 år. De kom fra Mors og faldt lidt tilfældigt over Nibe Camping.

»Og det var kærlighed ved første blik, da vi så pladsen. Og vi er stadig glade for at være her,« smiler hun.

Natur og dejlig lilleby

Selv om det er oplagt at nyde Nibe Brednings fugle og øvrige dyreliv, bør man også tage en tur i kajak eller på vandcykel på vandet. Eller tage en ”normal” cykeltur for eksempel til de store vidder i De Himmerlandske Heder eller en tur for at kigge på forstenede søliljer og søpindsvin i Vokslev Kalkgrav.

En tur i de små gader får en til at tænke på tv-serien ”Matador”. Specielt, hvis man er heldig at møde en gammel nibebo, der måske kan fortælle om de to søstre, frøknerne Winther, der boede og havde deres modebutik i det lille, femkantede og hvide hus med blåt træværk i St. Algade 14. Den ene var modist og lavede hatte til byens fruer, mens den anden var syerske og skabte deres selskabskjoler, frakker og anden fin beklædning.

I dag er frøknerne er for længst borte, og det lille hus er en velholdt bolig for en familie.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.