Sådan vælger du den rigtige nedkøling

Der var en gang, hvor valget af en køleboks var et spørgsmål om ganske få modeller og to forskellige tekniske løsninger. Men hvis man går en tur rundt hos en camping-forhandler, vil man hurtigt sande, at udvalget nærmest er uoverskueligt med priser fra få hundrede kroner til flere tusinde for de helt avancerede modeller, der tåler sammenligning med det køleskab, som man har stående hjemme i køkkenet.

Hvis man ikke ser sig for, risikerer man at komme hjem med en køleboks, der i virkeligheden er for kraftig og dermed for kostbar til det reelle behov. I dag er der et stort udvalg af mobile kølebokse, der kører på strøm fra bilen, el fra nettet eller gas i campingvognen.

Man bør først finde den køleboks, der matcher ens behov. Er det til campingturen i Danmark, kan en billig termoelektrisk køleboks være rigelig. Godt nok kan den kun sænke temperaturen med ca. 15-18 grader i forhold til temperaturen udenom. I en bil med aircondition og 22 grader i kabinen holder den således nemt mad- og drikkevarer på 4-7 grader.

Der findes også lidt kraftigere modeller af termoelektriske kølebokse, der kan køle 30 grader under den omgivende temperatur. Så, hvis man blot køber ind fra dag til dag, kan denne teknik fint bruges til normale danske sommertemperaturer. Et pristjek rundt på køleboksmarkedet viser, at termoelektriske kølebokse kan fås fra ca. 299 kroner.

Husk lige forteltet

Hvis man ynder at købe ind til flere dage ad gangen, skal man være opmærksom på, at den termoelektriske løsning ikke er praktisk, hvis den f.eks. står på camping, sol og et varmt fortelt med temperaturer på f.eks. 30 grader og minimal udluftning.

Her rækker den termoelektriske køleboks ikke, ganske enkelt fordi teknikken kræver, at temperaturen udenom ikke bliver alt for høj.

Næste skridt op ad kølestigen er den type boks, der benytter kompressor. Det er samme teknik som det almindelige køleskab, vi har i køkkenet.

Fordelen ved denne teknik er, at strømforbruget er lavt, samtidig med at kompressoren også er effektiv ved høje temperaturer omkring køleboksen. Og hvis man har brug for det, kan boksen i reglen også sættes til at fryse. For de fleste kompressorbokse gælder også, at de kan sluttes til 220 V og på den måde fungere som et ekstra køleskab i hjemmet, når man har mange gæster og brug for ekstra køleskabsplads.

Ulempen ved kompressor-boksen er dog, at den er meget tung, og at selve kompressoren fylder meget, og rumindholdet er derfor begrænset. Med til billedet af teknikken hører også, at kompressoren kan høres, når den tænder, så har man sarte ører, er teknikken måske ikke sagen til et fortelt.

Det tredje alternativ på markedet er de såkaldte absorptionskølebokse. Udover at de vejer mindre end kompressorkølebokse, har de også andre fordele.

Absorptionskøleboksene er helt lydløse, og så kan de fås til priser, der næsten er det halve af prisen på kompressorkøleboksen. De køler op til 30-33 grader under den omgivende temperatur.

Denne bokstype kan også fungere udelukkende på gas, så man kan være helt uafhængig af el.

Såfremt man kører på el, må man til gengæld indstille sig på, at absorptionsboksen bruger ganske meget strøm.

Seneste produkt på markedet er en australsk-udviklet køleboks, der ikke bruger strøm, men som skulle kunne holde på kulden i meget lang tid, takket være en ekstra kraftig isolering.

Waeco Cool-Ice indeholder blandt andet et sindrigt labyrint-forseglingssystem, der forhindrer, at kulden slipper ud – og varmen kommer ind – når boksen åbnes.

For at køle boksen ned benytter man blot de gode, gammeldags frostelementer, som også kan benyttes i køletasker og andre steder, hvor man har brug for lidt køling. Boksen indeholder ingen teknik, men benytter blot en ekstrem isolering til at holde på kulden.