Hold ferie for under 10.000
Danskerne vil spare på ferien, men en ferie behøver ikke være dyr.
Den økonomiske krise får os til at spare på sommerferien.
55 pct. af os føler os så økonomisk presset, at vi vil bruge under 10.000 kr. på ferien, viser en analyse, som TNS Galllup har foretaget for Nordea.
"Der er ingen tvivl om, krisen har sat sig sine spor i husstandene. Ferien er vigtig, og det kan sagtens lade sig gøre, at holde en god ferie for under 10.000 kr., siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.
Gode råd
"10.000 kr. rækker ikke til en uge på Mallorca for hele familien, men mindre kan også gøre det."
Nordeas forbugerøkonom har for epn.dk lavet en række råd til, hvordan man får 10.000 kr. til at strække til en fornuftig sommerferie trods økonomisk smalhals. I første omgang skal der laves et budget.
"Det er en god idé, for så kan man holde dig under det beløb, man har øremærket til sommerferien og slipper for dumme overraskelser bagefter," siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun kommer her med seks gode råd til, hvordan man får budgettet til at hænge sammen.
- Lån et sommerhus hos venner eller familie. Her kan man højst komme i taknemmelighedsgæld.
- Byt bolig med andre kan være en mulighed – tjek: boligbytte.dk.
- Bo på et af de danske vandrehjemr De er overalt i landet og af høj standard.
- Spørg en kollega, om vedkommende kender til andre kolleger, der lejer sommerhus eller lejlighed ud. Det er godt og billigt. På mange arbejdspladser hænger tilbud om leje af ferieboliger til meget lave priser. En uge i et svensk træhus for 2.500 kr. i højsæsonen.
- Lej sommerhus i sidste øjeblik gennem http://www.cofman.com/
- Lej en feriebolig gennem folkeferie.dk på Marielyst feriecenter på Falster? En uge i højsæsonen i et 65 kvadratmeter sommerbolig med brændeovn tæt ved god strand kan får for lige omkring 7.000 kr.
Spar på rejseudgifterne
Jo billigere man får boligen, desto mere har man til rejseudgifter, og der også mange penge at spare ved at lave sin egen mad.
Ikke mindst på ferien er der grund til at holde budgettet, understreger Ann Lehmann Erichsen.
Giv også de voksne ”ferielommepenge”, for vores undersøgelser viser at det, der får feriebudgettet til at eksplodere, lige præcis er ”shopping” og at spise ude.
"Giv børnene feriepenge. Så er det slut med plagerier, og de holder hus med hvor mange is, de har råd til at spise. Giv også de voksne ”ferielommepenge”, for vores undersøgelser viser at det, der får feriebudgettet til at eksplodere, lige præcis er ”shopping” og at spise ude. Det løber altid mere op end man regner med."
Er der dømt spareferie, er der på ingen måde grund til at afskrive sig kulturelle oplevelser. Der er masser af billige muligheder. De kommer her.
Kultur i ferien
- Lån bøger på biblioteket i ferielandet eller lån hjemmefra.
- Se museer i ferielandet og find et godt et her: www.kulturarv.dk. Tjek gratisdage på hjemmesiden.
- Sommerkoncerter: ved at google ordet sommerkoncerter kommer et væld af muligheder f. eks. på Mors.
- Selsø Slots Sommerkoncerter
- Fanø
- København: jazz.dk
- Silkeborg riverboat.dk
- Få inspiration til at se Danmark med turistens øjne her www.visitdenmark.dk.
- De kommer her.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen er ferien vigtig for familierne.
"Sommeren er højsæson for skilsmisser. Derfor er det vigtigt at give familien et pusterum," siger Ann Lehmann Erichsen.