Vådt, vildt og smukt

Der er 12 meter ned, og bølgerne piskes til skum i mødet med klipperne. Tænderne klaprer efter en halv times tid med hyppige besøg i Atlanterhavets kolde vand. Alligevel hopper vi en efter en ned i det våde og salte element.

Selvfølgelig går det godt, men så er den næste udfordring at komme op af vandet. Vi svømmer iført hjelm og våddragter næsten 100 meter til et klippefremspring, hvor det er svært at få øje på et sted at få fat.

Klipperne er skarpe og glatte, men instruktøren Damien råber, at vi skal huske, hvad han har lært os. »Brug bølgerne aktivt, når du skal op,« gentager han. Vi finder en bølge, som bogstaveligt talt løfter os op på et lille plateau, hvor Damien rækker os hånden.

Vovehalse og vandhund

Vi er i vandet ud for Nordirlands nordlige kyst, og selvom det er i juli, er havtemperaturen blot 11-12 grader. I et par timer klatrer vi i klipper, glider gennem strømfald, springer i bølgerne og flyder og svømmer. Coasteering hedder disciplinen, som er populær i området, fordi Nordirland har en kystlinje, der er fremragende til formålet.

Alle med lidt vovemod kan være med, og gruppen tæller en mor med sine to døtre og tre gutter, som ikke kan få det vildt nok. Samt instruktørens (vand)hund, der følger os hele vejen rundt.

Men Nordirlands kyst er også smuk, foranderlig og overraskende, når man er på land. Og det er ikke så koldt, selvom der kan være en ret så frisk vind.

Vi skifter våddragterne ud med vores tørre tøj og skruer godt op for varmen i den lejede bil, der skal transportere os langs nordkysten. Kropstemperaturen bliver hurtigt normal, og udenfor åbenbarer et dramatisk landskab sig. Stejle og forrevne klipper veksler med bløde og grønne bakker. Vi passerer hyggelige fiskerlandsbyer med hvidkalkede huse, cafeer og gallerier for kunstnere, der fascineres af det særegne landskab.

Bro i blæsevejr

Selvom vi har fået gys nok ved at hoppe i vandet fra klipperne, gør vi holdt vest for den lille by Ballintoy ved turistattraktionen Carrick-a-rede Rope Bridge. Langs klippekanten vandrer vi ud til den knap 20 meter lange tovbro, der hænger mellem klipperne i 25 meters højde. Broen gynger i vinden, da vi træder ud på plankerne holdt sammen af solidt reb. Ved kraftig blæst er broen lukket, men denne dag er der en forrygende udsigt til de forrevne klipper.

Helt ekstraordinær er naturen ved Giants Causeway, der er Nordirlands største turistattraktion. På en afgrænset kyststrækning er der på forunderlig vis skabt tusindvis af seks-, syv- og ottekantede søjler, der til sammen skaber næsten surrealistiske mønstre og formationer.

Det kan ligne scenen fra en dårlig fantasy-film, men fænomenet er ægte nok. I mødet med havet er søjlerne slebet til, så man kan vandre på en mosaik af søjler i forskellig længde. Mens man undres over formationerne, bruser bølgerne, og det hvide skum skyller i kaskader ind over kysten. Længere inde på land ses søjlerne i klippeformationer, og konturerne er lige, som var de tegnet efter en lineal.

Det hele er skabt for 60 millioner år siden, da lavaen strømmede mod kysten efter et stort udbrud. Den flydende stenmasse er langsomt blevet afkølet af havvandet. Processen minder om den måde, vandet fordamper i en mudderpøl og med tiden efterlader kantede flager af størknet mudder.

Der er flere stier og udsigtspunkter ved Giants Causeway, og det er bedst at komme tidligt om morgenen eller sidst på dagen uden for turistbussernes besøgstid.

Havfruens hule - og whiskey

Lidt længere mod øst ligger en menneskeskabt attraktion. Dunluce Castle har en dramatisk beliggenhed yderst på en stejl klippe og kun et hovedspring fra havet. MacDonnell klanen byggede slottet i 1200-tallet, og det har gennem flere hundrede år været hjemsted for flere klaner og herremænd.

I 1639 efter voldsom storm forsvandt køkkenet i havet, da klippefundamentet brød sammen. Syv tjenestefolk blev dræbt ved sammenstyrtningen. Ifølge skrønen opdagede de daværende beboere først ulykken, da de ventede forgæves på aftensmaden.

Stedet blev forladt i slutningen af 1600-tallet, og ruinerne er nu fredet område. Gennem vinduer og skydeskår kan man få et glimt af ”havfruens hule”, som er en grotte formet af havets bølger.

Hvert år i juli er der middelalderfestival på slotsområdet med musikanter, skuespil, gøgl og boder.

Dunluce Castle ligger ikke langt fra Bushmill, som først og fremmest er kendt for byens whiskey-destilleri. Bushmills er Irlands ældste stadigt eksisterende destilleri, og her blev første gang fremstillet den ravgyldne drik for mere end 400 år siden.

En rundtur tager godt en time, og de besøgende følger maltens vej fra gæringen i de store tanke til destilleringsprocessen, hvor vand skilles fra alkohol. Væsken lagres i store egetræstønder, som tidligere har været brugt til enten sherry i Spanien eller bourbon-whisky i USA. De fineste mærker lagres fra 10 til 21 år.

Besøget afsluttes naturligvis med en smagning af et udvalg af selskabets mærker. Herefter kommer man forbi de mange fristelser i destilleriets butik, hvor man kan købe særligt udvalgte mærker, som ikke sælges i butikkerne. Man kan også få sit navn præget på etiketten.

Biskoppens kærlighedsrede

Mens Dunluce Castle er en ruin, hvor kun murstumperne står tilbage, er der en helt anderledes stil over Mussanden Temple, der ligger mellem Londonderry og Portrush. Den runde bygning med det kuppelformede tag ligger vindomsust yderst på en klippe.

Det er bygget i 1785 af jarl og biskop Frederick Augustinus Hervey, som både var magtfuld og excentrisk. Bygningen var oprindelig beregnet til bibliotek, men insisterende historiske kilder mener at vide, at stedet i virkeligheden fungerede mere som en overdådig og tilpas diskret kærlighedsrede for biskoppens elskerinde.

Udsigten er formidabel, og der er gode muligheder for vandreture i terrænet.

Klimaet i Nordirland er drilsk og uforudsigeligt. Det ene øjeblik skinner solen, men i løbet af en halv time kan det ændre sig til bidende regn. Sådan er vilkårene, og man vænner sig til, at en regnjakke skal være fast inventar i rejsetasken.

Men man kan altid søge ly i en af de små byer, hvor der er mange hyggelige cafeer og pub'er. Kysten største og mest moderne by er Portrush, som også er en populær ferieby med campingpladser og feriekomplekser. Her er der stilfulde kaffebarer med havudsigt, gode fiskerestauranter og gader med mere eksklusive butikker.

LÆS OGSÅ: Belfast i fred og ro