USA's europæiske by

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg befandt mig i en nordeuropæisk storby. Det indikerer de smalle, stenbelagte gader, de røde murstenshuse og de aldrende gasgadelygter.

Men skinnet bedrager, for jeg befinder mig i den nordøstamerikanske storby Boston - nærmere bestemt i Beacon Hill. Det er Bostons ældste bydel, og dens rækkehuse fra begyndelsen af 1800-tallet har siden udviklet sig til byens mest mondæne kvarter, hvor en lang række af byens spidser har bopæl. Blandt de mest kendte er tidligere præsidentkandidat John Kerry.

Når visse dele af Boston med lidt god vilje kan forvekles med Europa, er årsagen den simple, at Boston uden sammenligning er USA's mest ”europæiske” storby.

Det skyldes ikke mindst, at det var i området omkring Boston, at de første europæiske nybyggere slog sig ned i 1600-tallet. Det var også i Boston, at man indledte det oprør mod den britiske kolonimagt - Uafhængighedskrigen, der førte til dannelsen af USA for godt 200 år siden. Byen rummer adskillige historiske mindesmærker fra den tid, og byen har bevaret de stærke kulturelle bånd til Europa.

Effektfuld kontrast

Det er tydeligt, at Boston adskiller sig meget fra andre amerikanske storbyer - ikke mindst dem, der ligger længere mod vest.

Dermed ikke sagt, at Boston ikke er amerikansk, for det er den i høj grad. Men det er netop blandingen af gammelt europæisk og nyere amerikansk, der giver byen sin store charme og gør den til noget ganske særligt.

Et godt eksempel er Copley Square i centrum. Her ligger den smukke gamle Trinity Church side om side med den skinnende glasmastodont John Hancock Tower. Kirken og flere af de øvrige omkringliggende bygninger spejler sig flot i Hancock-bygningens enorme glasfacade og skaber en kontrast af de helt store.

John Hancock Tower er med sine 241 meter Bostons højeste bygning, og den får Trinity Church - der i sin tid var blandt byens højeste huse - til at ligne en tændstik-kirke.

Grønne åndehuller

Boston er en relativ kompakt by, hvor hovedparten af seværdighederne ligger i gå-afstand fra hinanden. Man får dog spadseret en del, og så er det altid rart med et smukt sted at hvile fødderne.

På denne front er Boston ganske velforsynet. Blandt adskillige byparker finder man ikke langt fra Copley Square to af slagsen, der blot er adskilt af Charles Street. Den største hedder Boston Common og er kendt som byens svar på New Yorks Central Park. Her kan man om vinteren løbe på skøjter på en tilfrosset sø, og i sommerhalvåret er der masser af plads til at lege og slappe af på græsplæner og bænke.

Men selv om Boston Common er dejlig, faldt vi dog i langt højere grad for den mindre og mere upåagtede nabo Boston Public Garden. Med sin sø, blomsterbede, bænke og næsten tamme egern er denne park både smukkere, hyggeligere og mere intim - den rene storbyidyl.

Ikke som de andre

Det er ikke kun på den arkitektoniske front, at Boston er den mindst ærkeamerikanske storby i USA. Indbyggerne adskiller sig også en del fra gennemsnittet.

Politisk er de væsentligt mere liberale (på amerikansk betyder det til venstre for midten, men ikke venstreorienteret i vores forstand), og Boston har altid været en højborg for landets demokratiske parti. The bostonians er generelt mere miljøbevidste end i resten af USA, og de mindre biler dominerer gadebilledet.

Demografisk har byen også et meget europæisk tilsnit med næsten udelukkende hvide mennesker og kun få sorte og hispanics (spansktalende latinamerikanere).

Indbyggerne i Boston passer også bedre på sig selv, og man ser kun ganske få af de meget overvægtige mennesker, som der ellers bliver flere og flere af overalt i USA. Årsagen til dette er blandt andet, at det altid har været populært at dyrke sport i byen. Kærligheden til sport giver sig også udtryk i en næsten fanatisk opbakning til byens sportshold, hvor baseballholdet Boston Red Sox er det bedst kendte.

Baseball er stort i USA, og vil man have et skud ægte amerikansk kultur, bør man skaffe sig billetter til en af holdets hjemmekampe på Fenway Park. Stemningen er i top, og selv hvis man ikke kender reglerne for baseball, er det en stor oplevelse at følge Red Sox i kamp.

Fabelagtig udsigt

Intet besøg i en amerikansk storby uden en visit i en ægte skyskraber. Tidligere kunne man nyde udsigten fra toppen af John Hancock Tower, men udsigtsdækket blev lukket efter terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001.

Men det gør ikke så meget, for i stedet kan man besøge Prudential Center, hvor man fra det såkaldte Skywalk Observatory på 50. etage har en formidabel 360 graders udsigt over Bostons centrum og omkringliggende forstæder.

Faktisk er udsigten flottere, end den er fra John Hancock Tower - netop fordi man fra Prudential Center kan se John Hancock Tower, hvis enorme glasfacade er spektakulær både langt fra og tæt på.

Fra skywalken kan man blandt andet se over Charles River til Cambridge, der officielt er en selvstændig by, men i praksis er vokset sammen med Boston. Cambridge er kendt for at være hjemsted for det verdensberømte universitet Harvard samt det ansete Massachusetts Institute of Technology (MIT). Det var på sidstnævnte sted, at filmen ”Good Will Hunting” med Ben Affleck og Matt Damon i hovedrollerne foregik. De to skuespillere er begge vokset op i Cambridge og er jævnligt hjemme på besøg.

Boston og omegn huser over 60 videregående uddannelsesinstitutioner, og de titusindvis af studerende og undervisere bidrager til, at indbyggerne i området er landets mest veluddannede.

Spis godt

Udsigten fra Skywalk Observatory er suveræn både dag og aften. Det kan anbefales at besøge udsigtsdækket i dagtimerne og spise middag på restauranten Top of the Hub om aftenen. Restauranten ligger to etager højere end skywalken, og maden er lige så udsøgt som udsigten over den oplyste storby.

En anden spændende madoplevelse får man på Union Oyster House, der er intet mindre end USA's ældste eksisterende restaurant. Den åbnede i 1826, og i de mellemliggende år har et utal af kendte og ukendte mennesker spist der. Præsident John F. Kennedy, som voksede op i Boston, kom der regelmæssigt, og båsen, hvor han indtog sin hummer-stuvning, er der stadig. Fiskerestauranten er meget stemningsfuld, og eneste minus er, at madkvaliteten ikke er helt så stor som de enorme portioner.

Boston rummer mange andre gode restauranter, og byen holder generelt et højt gastronomisk niveau.

LÆS OGSÅ: Rundtur i The Big Apple