Fortsæt til indhold
Rejser

Camilla fik sit italienske drømmehus for én euro – og en stor renoveringsopgave med i købet

Camilla Johanne Drescher Noro fik sin italienske boligdrøm opfyldt med et hus i den lille by Pratola Peligna. Huset kostede én euro, men købsomkostninger og renovering har siden kostet langt mere. Først to år senere opdagede hun, at huset var omfattet af en særlig jordskælvsordning.

»Jeg er stolt af, at det er lykkedes mig at få min drøm opfyldt uden egentlig at have nogen penge på lommen.«

Sådan fortæller 64-årige Camilla Johanne Drescher Noro om sit hus i den lille italienske by Pratola Peligna omkring 150 kilometer fra Rom.

Hun købte det for én euro i 2022.

Men én euro endte med at være langt fra den endelige pris. Meget langt, faktisk. Og det kunne være endt meget anderledes.