Fortsæt til indhold
Rejser

Hun vil lade vildfremmede trampe i pedalerne og vise vej gennem de centralasiatiske bjerge

En tandemcykel med plads til skiftende makkere på en 3.500 km lang cykeltur gennem Centralasien. Det er skitsen til Stine Nymann Eriksens kommende rejse, der hædres med nyt legat.

Ekspeditioner er ofte kendetegnet ved at være ekstreme, fysisk udfordrende og gerne have et mål, ingen andre mennesker på kloden har opnået.

Stine Nymann Eriksen har ingen intentioner om at slå rekorder, men derimod tage omveje og lade de lokale bestemme retningen, når hun i 2027 begiver sig ud på sit livs eventyr.