Fortsæt til indhold
Rejser

Bibliotekar fra Norddjurs følger fodboldklub i tykt og tyndt: »Den dyreste billet, jeg har købt, kostede 9.000 kr.«

Helene Southern har et så tæt forhold til sin favoritklub, at det nærmer sig en religion. Det har igennem 25 år tvangsindlagt hendes mand til en særlig livsstil og en lang række besøg i det nordlige England.

Allan Priess Poulsen

Foran det lille hus i Øster Alling på Norddjurs i Østjylland står en metalskulptur forestillende en majestætisk fugl. En såkaldt liverbird. Bliver man budt indenfor i huset, bemærker man selvsamme liverbird i teglene over brændeoven i stuen, på et glasmosaikvindue på badeværelset og i fliserne i brusekabinen.