Nej tak til middelmådige forretningsrejser og gennemsnitshoteller: Bestemt gruppe danskere betaler gerne ekstra for særlige goder

Vækkeuret ringer, længe inden solen er stået op. Forude venter en forretningsrejse med mellemlandinger, trange flysæder og et anonymt hotelværelse uden dagslys – alt sammen valgt for at holde udgifterne nede for virksomheden.

Det scenarie takker flere og flere nej tak til.

Den yngre generation på arbejdsmarkedet er nemlig langt mere villig end ældre generationer til at bruge sine egne penge på goder, der forbedrer forretningsrejsen, viser ny undersøgelse fra SAP Concur Danmark, der leverer softwareløsninger til styring af forretningsrejser og udgifter for en lang række danske virksomheder.

Generation Z, som der er tale om – dem, der er født mellem 1995 og 2012 – er blevet kaldt for forkælede, dovne og uselvstændige, også på arbejdsmarkedet, hvor de unge har en markant anderledes tilgang til blandt andet forretningsrejser end deres ældre kolleger.

Men den holdning udfordres af undersøgelsen, der viser, at hele 93 pct. af alle forretningsrejsende fra generation Z er villige til at bruge deres egne penge på at opgradere deres firmarejse – noget, kun 62 pct. af boomergenerationen og 74 pct. af generation X er villige til.

Undersøgelsen viser desuden, at 34 pct. af de unge fra generation Z er villige til selv at betale mere for komfortable overnatninger, mens 33 pct. gerne betaler for en ekstra hotelnat for at undgå travlhed. Og når det kommer til at sidde behageligt i flyet, vælger 22 pct. af de adspurgte at opgradere deres flysæde af egen lomme, hvis virksomheden ikke betaler for det.

Unges privatliv og arbejdsliv smelter sammen

Der er flere grunde til, at især generation Z gerne bruger egne penge på at rejse bedre, mener erhvervs- og ungeforsker Søren Schultz Hansen, som er ekstern lektor på CBS.

»Den her generation er en mulighedernes generation. Den er vant til uendelige muligheder, som er utrolig lettilgængelige. Derfor føles det ufatteligt let at opgradere flysæder og at finde frem til nogle fantastiske oplevelser, uanset hvor man skal på forretningsrejse,« siger Søren Schultz Hansen til Jyllands-Posten.

Adgangen til de mange muligheder gør ofte, at de unge på arbejdsmarkedet samtidig kræver mere af deres arbejdsgivere – også når det gælder forretningsrejser.

»Når der er så mange muligheder, og når de er lettilgængelige, så forventer de unge også i lidt større grad, at selv forretningsrejsen er tilpasset dem selv. Forretningsrejsen bliver også en personlig rejse,« siger Søren Schultz Hansen.

Ifølge erhvervs- og ungeforsker Søren Schultz Hansen er den unge generation generelt langt mere tilbøjelig til at blande privatliv og arbejdsliv sammen.

»De digitale indfødte, som jeg foretrækker at kalde dem, er en generation, som har levet hele sit voksenliv med, at verden var grænseløs og derfor også, at arbejdslivet som udgangspunkt var grænseløst. Forstået på den måde, at den her generation har erfaringer med, og måske også forventninger til, at arbejdslivet er smeltet meget mere sammen med privatlivet,« siger Søren Schultz Hansen.

Virksomheder bør tage de unge alvorligt – ellers smutter de

Og det kan have konsekvenser for de unge, når det private trækkes med på arbejde, siger Søren Schultz Hansen.

»Den unge generation kan ikke lige så let adskille arbejdslivet fra privatlivet. Hvis du ikke kan skille tingene ad, så er der jo et krav om, at du skal være tilgængelig 24 timer i døgnet, og det er godt nok et hårdt krav at efterleve,« mener Søren Schultz Hansen.

Til trods for de mange krav, som den kræsne og krævende generation Z stiller til virksomhederne, er det vigtigt at tage den unge generation på arbejdsmarkedet alvorligt, mener Schultz Hansen. For ellers forsvinder de.

»Forvent ikke, at de unge bliver hængende for længe i virksomheden. Drop de lange karriereplaner. Hav hele tiden fokus på at lave planer for de næste tre måneder og ikke tre år. Lyt til, hvad de unge gerne vil have, og hav hele tiden fokus på at skabe mening på kort sigt, så man som ung, ny medarbejder kan se, at man gør en forskel,« siger Søren Schultz Hansen afslutningsvis til Jyllands-Posten.