Mødte hinanden i Israel, da de begge var 19: »Jeg blev i tvivl, om hun var interesseret i mig – for var hun det, ville hun vel ikke pludselig rejse sig og gå?«
Det behøver ikke at være umuligt at gøre en rejseflirt til et blivende forhold. Linda og Ture Nielsen ser det tværtimod som en stor styrke, at de mødtes som 19-årige i en kibbutz i Israel.
»Han er min.«
Linda Nielsen – dengang med efternavnet Engström – havde kun set på sin fremtidige mand i få sekunder, da hun gjorde klart over for sin lillesøster og et par veninder, at hun havde fået øje på noget helt specielt.